Dansk / English HjemLinksSitemap

6. Vinduer og døre af plast

6.8 Glas/fyldninger og rudemontering

6.8.1 Glas og fyldninger

Termoruder skal være fremstillet i overensstemmelse med EN 1279, og rudeproducenten skal være tilsluttet en certificeringsordning, som er anerkendt af VinduesIndustrien som fx Dansk Rude Verifikation, DRV.

De enkelte glaslag må ikke give anledning til billedforvrængninger, indeholde glasfejl eller urenheder i større omfang, end det er beskrevet i bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder.

Til fyldninger skal anvendes fugtstabile materialer, der sikrer blivende plan- og tæthed ved fyldningskonstruktionen. Med hensyn til overfladefinish henvises til de respektive materialeafsnit. 

For fyldninger opbygget af træfiberplader gælder følgende:

Pladematerialet skal som minimum overholde alle krav til ”Symbol H” (anvendelse ved fugtige omgivelser) jf. EN 316 og EN 622-5 for MDF plader.

Ved forarbejdning af pladematerialet (frisning og profilering) skal alle vandrette spor have en udadgående hældning på min. 7º.

Ved alle kanter (også ikke synlige), der fremkommer i forbindelse med sporing/ frisning/profilering, og hvor dele af pladens oprindelige overflade skæres bort, skal hjørner være afrundet med min. radius 1,5 mm. Se eksempel på bilag nr. 16.

Elementer med fyldninger af træfiberplade skal altid leveres med færdig overfladebehandling. Behandlingens udfald er også gældende for flader og kanter, der ikke er synlige efter fyldningens indbygning.
Fyldningers indbygning skal være udført, så fugtdeformationer i fyldningsmaterialet kan optages uden skadevirkning.

Note:
MDF/HDF plader er træfiberplader fremstillet ved tørproces. For MDF plader skal densiteten være mindst 650 kg/m³ og for HDF plader mindst 800 kg/m³.
Ved forarbejdning (frisning og profilering) frilægges det indre plademateriale, hvis egenskaber afviger i negativ retning fra den uforarbejdede overflade.
For at sikre mod skader på pladebaserede fyldninger bør både plademateriale og overfladebehandling samt indbygningssystem være veldokumenteret.