Dansk / English HjemLinksSitemap

En branche - to foreninger

I de følgende år steg antallet af ansøgninger ret betydeligt, men som følge af en bestemmelse i VSO’s vedtægter om, at virksomheden på ansøgningstidspunktet som gennemsnit over de seneste 2 år skulle have produceret mindst 3000 standardelementer, var det kun få der blev optaget.

Bestemmelsen om mindste produktionen var indført for at sikre forbrugerne leverance af standardvinduer og yderdøre fra en landsdækkende virksomhed, der havde bevist sin levedygtighed, men den kom utilsigtet til at indebære, at mange tømrer- snedkervirksomheder blev udelukket fra leverancer inden for deres naturlige lokalområde.

Udelukkelsen fra optagelsen i VSO medførte, at de mindre vinduesproducenter med hjælp fra deres respektive mesterorganisationer etablerede Foreningen af Danske Vinduesproducenter (FDV) samt Kontrolordningen for Vinduer og Yderdøre (KVY).

Danmark fik dermed 2 organisationer, der arbejdede med samme sigte: at øge kvaliteten på vinduer og yderdøre.

FDV og KVY etablerede sekretariat på Jysk Teknologisk Institut med civilingeniør Hans Nielsen som sekretær.

Kort tid efter etableringen havde FDV/KVY et medlemstal pĂĄ ca. 70 virksomheder, mens VSO/DVK havde 38 medlemmer.