Dansk / English HjemLinksSitemap

pressemeddelelser og nyheder 2009


 

 

Det gĂĄr faktisk ganske godt!

17. september

VinduesIndustrien går mod strømmen og melder positivt ud om aktivitet og beskæftigelse. Claus Arberg, Hvidbjerg Vinduet A/S, formand for VinduesIndustrien

”Det går faktisk ganske godt i branchen! Beskæftigelsen og aktiviteten er i øjeblikket god, og tæt på at være på højde med vores sædvanlige højsæson.”

Den usædvanlige melding kommer fra Claus Arberg. Udover at være adm. direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S er hans også formand for VinduesIndustrien – en brancheorganisation med en årlig omsætning på ca. 6 mia. kroner og 6000 ansatte.

”Naturligvis er vi ikke uberørte af finanskrisen, men de daglige dommedagsmeldinger i medierne kan vi ikke genkende. Vi har netop haft bestyrelsen samlet, og her var den gennemgĂĄende tilkendegivelse, at man er ganske optimistiske, og at de tiltag - der er gjort for at holde gang i beskæftigelsen - virker”, siger han.
Claus Arberg peger her især på regeringens vækstpakke og den særlige renoveringspulje.
”Den har haft en meget positiv effekt, og skabt fornyet fokus på boligforbedringer, herunder udskiftning af vinduer og døre.”

Claus Arberg siger, at to andre forhold også trækker i positiv retning: ”Renten er historisk lav, så det er billigt at låne penge til boligforbedringer. Dertil kommer, at folk for alvor har fået øjnene op for, hvor mange penge der på sigt er at spare ved energirigtige ændringer af boligen. Her er udskiftning af vinduer noget af det mest oplagte. Moderne effektive vinduer kan sagtens reducere varmetabet med 50 pct. og give en øjeblikkelig besparelse på 15-20 pct. på varmeregningen”, fastslår han.
VinduesIndustrien formand medgiver, at der ikke er meget nyt i at effektive vinduer både sparer energi og øger boligkomforten.

”Nej, det har vi selvfølgelig slået på stortromme for i mange år. Men vækstpakken var et ”wake up call” – et signal, der betød at boligforbedringer igen blev et tema”, siger han.

Branchens positive melding underbygges af tal fra Institut for Konjunktur-Analyse. Ifølge en ny undersøgelse har 110.000 eller 4,2 pct. af de danske husstande planer om nye vinduer indenfor det næste ĂĄr. â€ťNĂĄr hertil lægges boligselskaber, institutioner og virksomheder – som vel ogsĂĄ har forstĂĄet budskabet – sĂĄ er udsigterne slet ikke sĂĄ ringe i vores branche”, fastslĂĄr Claus Arberg med vestjysk forsigtighed.

For yderligere information kontakt venligst Hvidbjerg Vinduet A/S, Claus Arberg, adm. direktør, tlf.: 96 91 22 22, ca@hvidbjergvinduet.dk
PressPort®


 

 

Ny garantiordning for vinduer

6. september

Branchen rydder op i de gamle ordninger og lancerer ny og enkel garanti på vinduer og yderdøre.
Den danske vinduesbranche indfører nu en helt ny og landsdækkende garantiordning. Den afløser flere forskellige gamle ordninger, som efterhånden gjorde det svært for forbrugerne at gennemskue, hvordan de var dækket.

Den nye ordning løber over fem år og omfatter alle fejl og mangler på vinduer og yderdøre, og uanset om det er vinduer af træ, plast, træ/alu eller en helt anden materialekombination. Indenfor de fem år er vinduesproducenten forpligtet til enten at reparere eller udskifte de fejlbehæftede vinduer eller døre. Opstår der uenighed mellem køber og sælger overlades det til Byggeriets Ankenævn at træffe beslutning. Byggeriets Ankenævn er et offentligt godkendt ankenævn med erfarne syns- og skønsmænd.

Skulle fabrikanten i mellemtiden være gået konkurs - eller nægte at anerkende afgørelsen – så risikerer forbrugeren ikke at skulle ud i en langstrakt og dyr retssag. I de tilfælde overtager brancheorganisationen garantiforpligtelsen. Til sikkerhed herfor er der deponeret en garantikapital på kr. 25 mio.

Det er en forudsætning for at garantien er gyldig, at man har handlet med et medlem af VinduesIndustrien, og at de købte vinduer eller døre er DVC-certificerede. Det skulle imidlertid også være enkelt, idet over 90 pct. af alle danske vinduesfabrikanter er tilsluttet brancheforeningen – og det i brancheforeningen er et krav, for at man kan blive medlem, at alle produkter kan certificeres.
Når man har valgt en 5-årig garantiperiode hænger det sammen med, at al erfaring viser, at fejl og mangler normalt påvises indenfor denne periode. Herefter er der tale om almindelig slid og ælde, som man naturligvis ikke kan garantere mod. Her spiller forhold som beliggenhed, vedligeholdelse og materialevalg en stor rolle, men branchen skønner, at levetiden for et vindue ligger mellem 30 og 50 år.

Kæmpe fremskridt

”Den nye ordning er et kæmpe fremskridt både for producenterne og for forbrugerne. Den er enkel og gennemskuelig, og omfatter ca. 95 pct. af alle vinduer og døre, der sælges i Danmark. Tilbage er kun en lille restgruppe af producenter som har valgt at stå udenfor branchefællesskabet. Det er de naturligvis velkomne til, men det er påfaldende, at af de 22 klagesager, som Ankenævnet afgjorde i 2008, var de 20 rettet mod producenter udenfor organisationen”, siger Johny H. Jensen, direktør for VinduesIndustrien.

For at blive DVC-certificeret skal vinduer og yderdøre opfylde en lang række kvalitetskrav og bestemmelser, som bl.a. tager afsæt i det danske klima med stærk blæst, slagregn og vekslende temperaturer. Herudover skal produkterne leve op til specifikke miljø- og energikrav. 

Alle vinduesproducenter – som er tilsluttet ordningen – forpligter sig desuden til mindst et par gange om året, at åbne dørene for uvildige kontrollanter, der sikrer at certificeringskravene overholdes.
VinduesIndustrien omfatter ca. 60 virksomheder. Den beskæftiger 6.000 personer og omsætter for ca. 6 mia. kr. 20 pct. af de producerede elementer eksporters.

Direktør, Johny H. Jensen, VinduesIndustrien. 


 

 

Nye vinduer til huset sparer ĂĄrligt knap 3/4 ton CO2

9. marts

Hvis man skifter til nye vinduer i sit hus, vil det i gennemsnit give en ĂĄrlig besparelse pĂĄ cirka 300 liter olie, hvilket giver en kontant besparelse pĂĄ energiregningen pĂĄ knap 2400,- kr.
Men det vil også betyde en ren miljøgevinst på udslip af omtrent tre kvart ton mindre CO2 om året fra husstanden.

Ved at udskifte husets gamle vinduer til nye og moderne vil næsten alle husejer kunne opnå en lang række fordele med bedre indeklima, besparelser på energiregningen og øget værdi til følge. Men det betyder også, at miljøet årligt spares for mindst ét ton CO2 årligt fra husstanden.

En sĂĄdan investering koster inklusiv montage typisk husejeren 100.000 kroner, og med en lĂĄnefinansiering vil det mĂĄnedligt - inklusiv besparelsen - koste husejeren mindre end kr. 750.
Men så er der også opnået et markant forbedring af indeklimaet og boligens komfort med mindre kuldenedfald, kondens og træk - samtidig med at huset både bliver flottere, og værdien øges.
Og er vinduerne mere end 10 år gamle, ikke vedligeholdt og utætte kan besparelsen blive endnu mere markant.

Ny teknologi

De fleste vinduer fra før midten af 90´erne er oftest produceret med luftfyldte termoruder. Det er dog en produktionsmetode, der er teknisk forældet.
I dag er der energiruder i alle moderne vinduer. De er fyldt med den velisolerende gasart argon, og endvidere er der en ultratynd metalbelægning på den inderste side af glasset, der gør, at ruden i det moderne vindue slipper mere energi ind i huset - end der slipper ud.

Energieffektivitet på vinduer fra de danske producenter er fordoblet de seneste 5 år, samtidig med, at det både er lykkedes at bibeholde forbrugernes ønske om høj brugervenlighed og hensyntagen til den kendte danske vinduesarkitektur.

Produktkvaliteten med hensyn til energi, miljø og holdbarhed er derfor helt i top, og den danske vinduesindustri har de seneste år oplevet årlige vækstrater på cirka 20 procent samtidig med, at eksportandelen også er steget tilsvarende. Specielt er briterne og irerne vilde med de energi- og miljøvenlige danske vinduer.

På mange punkter er en udskiftning af vinduer også være langt mere energieffektiv end efterisolering af facader eller boligen indvendig. Og så giver det typisk langt mindre byggerod og kan ofte klares på en enkelt eller få arbejdsdage.

Enormt potentiale

I Danmark vil der være et enormt potentiale, hvis vores boligstand fik udskiftet de ældre, utætte og dårligt isolerende vinduer med nye DVC mærkede energivinduer. Derved ville en ganske stor andel af den samlede danske forpligtigelse til reducering af CO2-udslip næsten kunne klares ved vinduesudskiftninger.

I Sverige og USA er man endda gået så langt, at man tilbyder boligejerne, som gerne vil have foretaget vinduesudskiftninger et direkte økonomisk tilskud. Det gøres først og fremmest, fordi det er god forretning for staten, og samtidig den billigste måde for at opnå hurtige og store energibesparelser og samtidig reducere de enkelte landes CO2-udslip. Eksempler, vi kunne lære meget af, ved at følge her i Danmark.

Direktør, Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.