Dansk / English HjemLinksSitemap

pressemeddelelser og nyheder 2007


 

 

Energi - Fakta for vinduer & d√łre

6. november

Ny folder udgivet.
Vi √łnsker at g√łre de projekterendes valg af energivinduer- og d√łre lettere ‚Äď s√• derfor har vi valgt at lave denne folder. Den skal v√¶re en guidelinie over de v√¶sentlige faktorer, n√•r det energirigtige vindue eller d√łr skal v√¶lges ‚Äď udtaler direkt√łr Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.

Et kompliceret valg

Valget består af flere faktorer såsom holdbarhed, design, materialevalg og rudetyper mv., som skal vægtes i forhold til det aktuelle projekt. Der er dog mere og mere fokus på de energitekniske forhold med hensyn til vinduets indflydelse på bygningens samlede energibalance.

U-værdier og Energirammen

N√•r de enkelte vinduers U- og g-v√¶rdier er beregnet, indg√•r det efterf√łlgende i bygningens samlede energirammeberegning. Energirammen beregnes ved hj√¶lp af beregningsprogrammet BE06 samt tilh√łrende SBI-anvisning 213 udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut. Kravene til bygningernes energiforbrug er fastlagt i det nye Bygningsreglement. Vores medlemmer oplyser p√• foresp√łrgsel, i tilbud og ved ordrer om vinduernes faktuelle U- og g-v√¶rdi ‚Äď slutter Johny H. Jensen.

VinduesIndustrien

VinduesIndustrien er en brancheforening for 70 vinduesproducenter. Alle medlemmer er DVC certificerede og medlem af en garantiordning. DVC kontrollerer, at virksomhederne overholder de kvalitets- og ydeevnekrav, som er fastlagt i VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser (VTB Udgave 6) ‚Äď disse sikrer branchebestemte kvalitetskrav og at g√¶ldende lovgivning og EU-direktiver er overholdt.

Flere oplysninger ang√•ende ovenst√•ende pressemeddelelse kan f√•s ved henvendelse til: Direkt√łr Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.


 

 

garantiordning

24. oktober

Unik garantiordning på danske vinduer
v/ Johny H. Jensen og journalist Jonas Vestfalen


 

 

Unik garantiordning på danske vinduer

19. oktober

Medlemmerne af VinduesIndustriens Brancheorganisation h√łrer til blandt verdens allerbedste vinduesproducenter og s√¶lger deres produkter over det meste af Nordeuropa.

Det skyldes b√•de produkter af meget h√łj kvalitet med mange √•rs levetid - men s√• afgjort ogs√• en unik garantiordning, der sikrer k√łberne √łkonomisk mod eventuelle fejl eller mangler.

Skal man k√łbe nye vinduer til huset, er det en god id√© at kontrollere, om producenten er medlem af brancheorganisationen VinduesIndustrien. D√©t betyder nemlig, at en helt unik garantiordning beskytter kunden i fem √•r, hvis der skulle vise sig fejl eller mangler p√• vinduet.

Det er en garanti, medlemmerne af brancheorganisationen roligt kan give deres kunder, da de danske producenter nemlig h√łrer til blandt de bedste i verden - hvilket ogs√• betyder, at branchen sidste √•r √łgede eksporten med omtrent 25 procent.

  • Klager eller uenigheder mellem kunde og vinduesproducent kan afg√łres af Byggeriets Anken√¶vn, hvor k√łberen er sikret en neutral klagebehandling. I 2006 behandlede anken√¶vnet 22 vinduessager, hvoraf kun to var rettet mod et medlem af VinduesIndustrien, hvilket vidner om branchens h√łje kvalitet og service, fort√¶ller direkt√łr i brancheorganisationen, Johny H. Jensen.
    Han henviser samtidig til vigtigheden af, at forbrugerne er opmærksomme på, at garantiordningen fra VinduesIndustrien ikke er det samme som Dansk Vindues Certificering - også kendt som DVC- mærket.

 

Kontrol af kvaliteten

  • Alle vinduer og yderd√łre m√¶rket med DVC opfylder en lang r√¶kke kvalitetskrav og bestemmelser. Det g√łr dem velegnede til det danske klima med st√¶rk bl√¶st, slagregn, mange vekslende frost- og t√ł perioder samtidig med, at de skal v√¶re velisolerende.

    Alle vinduesproducenter, som er tilsluttet DVC, f√•r op til et par gange om √•ret bes√łg af DVC¬īs kontrollanter, som sikrer, at den lovede kvalitet er i orden, forts√¶tter Johny H. Jensen.
    Han påpeger samtidig, at det er et krav, at medlemmer i VinduesIndustrien er tilsluttet DVC-certificeringen. Samtidig forpligter de sig også til at opfylde brancheforeningens krav om forbrugersikring ved medlemskab af en garantiordning.

    For at medlemmerne af brancheorganisation fortsat kan v√¶re f√łrende i design og kvalitet, foreg√•r der l√łbende en masse udviklingsarbejde hos hver enkelt producent. Og selv om de enkelte virksomheder er konkurrenter p√• markedet, udveksler de ogs√• en masse erfaringer p√• tv√¶rs, s√• de gennem brancheforeningen kan l√łfte i flok. For eksempel i forhold til de forskellige milj√łkrav, der l√łbende bliver √¶ndret.

  • Som brancheforening er det vigtigt, at vi altid har fingeren p√• pulsen i forhold til alle faktorer, der kan p√•virke branchen.
    Det kan for eksempel v√¶re sk√¶rpede energi- og milj√łkrav, nye teknologier og ny viden, √¶ndringer i forbrugerlovgivningen eller nye garantikrav. Derved f√•r vores medlemmer endnu bedre vilk√•r til at producere de kvalitetsprodukter, der kendetegner den danske vinduesindustri.

    Det er lige netop p√• det punkt, at vi med vores helt unikke garantiordning kan h√¶vde, at medlemmerne af VinduesIndustriens Brancheorganisation er blandt Europas bedste, hvilket ogs√• er til gl√¶de for kunderne, slutter direkt√łr Johny H. Jensen.

 

 

CE-m√¶rkning af vinduer og yderd√łre

2. oktober

Ny produktstandard er vedtaget.
Produktstandarden EN 14351 er vedtaget og offentliggjort i Official Journal, hvilket betyder, at vinduesproducenter kan CE-m√¶rke vinduer og yderd√łre uden brandmodstandsevne og r√łgt√¶thedsegenskaber fra februar 2007 og skal CE-m√¶rke fra februar 2009.


 

 

Tema om CE m√¶rkning af vinduer og yderd√łre

1. oktober

Erhvervs og Byggestyrelsen (EBST) har udarbejdet et tema om CE m√¶rkning af vinduer og yderd√łre.
Temaet beskriver status og hidtige erfaringer med CE m√¶rkning af vinduer og yderd√łre.


 

 

Svanemærkning af vinduer dur ikke!

21. juni

Vinduer er en meget sammensat konstruktion og består i dag af mange materialer såsom træ, plast, metal, aluminium, glas, gummi, imprægneringsmidler, overfladebehandlinger, lim, spartelmasse osv.
For at optimere bl.a. de energimæssige og æstetiske materialeegenskaber, anvendes der i stigende omfang en mere ligelig anvendelse af de 3 traditionelle grundmaterialer: Træ, plast og aluminium.

Senest er udviklet vinduer af alu/plast, træ/plast/alu samt helt nye vinduer af glasfiberarmeret polyester(komposit).

Den nordiske milj√łm√¶rkningsordning - Svanen - omfatter bl.a. et s√¶t kriterier for m√¶rkning af vinduer. P√• trods af at alene en enkelt svensk fabrikant hidtil har √łnsket at g√łre brug af ordningen, er det besluttet at revidere de kriterier, der ligger til grund for m√¶rkningen p√• trods af, at Dansk Industri og VinduesIndustrien i Danmark har anbefalet, at man opgiver Svanem√¶rkningsordningen for vinduer.

Er Svanem√¶rket milj√łrigtigt for danske vinduer?

Efter vores opfattelse nej, fordi klima, lovgivning og byggetradition er meget forskellig i Norden, og kriterierne er blevet alt for tilpasset og inspireret efter det svenske vinduesmarked. Da dette ikke afspejler de reelle milj√ł-/markedsforhold for vinduer i Danmark, vil den ikke kunne opfylde ordningens form√•lsparagraf, nemlig at initiere til en mere milj√łvenlig udvikling af vinduer i Danmark.
V√¶rre er naturligvis, hvis forbrugerne og projekterende i god tro foreskriver Svanem√¶rkede vinduer og i stedet for at v√¶re p√• forkant med udviklingen i Danmark, f√•r foreskrevet vinduer som milj√łm√¶ssigt er over middel i Sverige, men skraber bunden i Danmark.

Hvad foreskrives der f.eks. i kriteriedokumentet for Svanemærkede vinduer?
Forbud mod trykimprægnering.

I Danmark har vi ikke i de sidste 25 √•r anvendt trykimpr√¶gnering af vinduer, som for √łvrigt ogs√• er forbudt via lovgivningen, men har i stedet for anvendt en mere milj√łvenlig vacuumimpr√¶gnering. I de seneste 3-5 √•r er et stigende antal producenter g√•et over til at producere vinduer og yderd√łre efter det af VinduesIndustrien beskrevne System 2√ėKO, hvor der overhovedet ikke anvendes impr√¶gnering, men i stedet bruges 90 % kernetr√¶.

Overfladebehandlinger

I mods√¶tning til Sverige anvender Danmark, af arbejdsmilj√łm√¶ssige grunde, kun milj√łvenlige vandige overfladebehandlingssystemer. Dette omr√•de er slet ikke fors√łgt milj√łreguleret i kriteriedokumentet.

Plastvinduer kan ikke Svanemærkes

I mods√¶tning til Sverige hvor markedsandelen for plastvinduer er omkring 2-4 %, har plastbranchen i Danmark en markedsandel p√• 10-15 %, og var endda den f√łrste i verden til at producere plastvinduer uden brug af bly som stabilisatorer. Virksomhederne har endvidere etableret en velfungerende genbrugsordning for udtjente plastvinduer kaldt WUPPI-ordningen.

Kriteriedokumentet udelukker alligevel på usaglig vis plastvinduer, men efter pres fra en svensk træ/alu producent i 2006 er det nu tilladt at anvende 3 % plast i vinduer, fordi man i stigende grad af energimæssige hensyn udskifter aluminium i vinduet med plastkomponenter.

Det er aldrig lykkedes at få nogen begrundelse for, hvorfor plast er udelukket. Man henviser til råvaren PVC. Men det virker på baggrund af, at mindre mængder nu tillades, helt absurd.

Danske milj√łmyndigheder er p√• linie med VinduesIndustrien. I forbindelse med den seneste revision i 2004 (som Danmark gik imod) fastslog Milj√łstyrelsen, at man ikke finder s√¶rlige milj√łm√¶ssige problemer med plastvinduer, n√•r de er omfattet af en effektiv indsamlingsordning.
Udelukkelse af plast er ikke milj√łfakta, men en milj√łpolitisk afg√łrelse.

Energiforhold ‚Äď krav til U-v√¶rdi p√• 1,3 W/m¬≤K (for vinduesst√łrrelsen 1,2 x 1,2 m).

I Danmark er der kommet nye energikrav til vinduer. Simplificeret sagt er her tale om 2 krav til vinduer:

  • ved nybyggeri er kravet pr. 1/1 2008 2,0 W/m¬≤ K
  • og 1,5 W/m¬≤ K for facadevise vinduesudskiftninger, som dog kan lempes afh√¶ngig af den eksisterende vinduesarkitektur med poste og sprosser.

For nybyggeri anvender vi i Danmark energirammen eller lavenergiklasse 1 eller 2, hvor det er bygningens totale energiforbrug, som reguleres. V√¶lger man at anvende vinduer med en U-v√¶rdi p√• 1,3 W/m¬≤ K for dern√¶st at spare p√• isoleringen i yderv√¶ggen eller p√• loftet, ja s√• m√• netop den totale energi-/√łkonomi-/milj√łm√¶ssige beregning vise, hvad der er den mest optimale milj√łl√łsning for det aktuelle projekt, s√• l√¶nge bygningens samlede energiforbrug ikke overstiger den fastsatte energiramme.

Bruger man samme terminologi med et krav til en maksimal U-v√¶rdi inden for andre klimask√¶rmsmaterialer, svarer det til, at s√•fremt isoleringsmaterialer og mursten skal Svanem√¶rkes, skal de kunne isolere s√• godt, at den samlede tykkelse af yderv√¶ggen h√łjst m√• v√¶re 30 cm for at opn√• en U-v√¶rdi p√• 0,2 W/m¬≤ K.

At anvende Svanem√¶rkede vinduer p√• de facadevise udskiftninger i Danmark vil betyde en U-v√¶rdi p√• 1,3, og hvis vinduesarkitekturen √łnskes bevaret, hvor der er mange sm√• rudefelter, m√• man anvende koblede vinduer, som f.eks. 1+2 l√łsninger (1 lag glas udvendigt og energirude indvendigt). Det er en tung l√łsning og er hidtil ikke s√¶rligt udbredt i Danmark, hvor koblede vinduer normalt er med 4 mm energiglas indvendigt.

I Danmark har man endvidere valgt, at det er U-v√¶rdien p√• den aktuelle vinduesst√łrrelse, der er reguleret og ikke en standardst√łrrelse.

Milj√łvaredeklarationer for vinduer er fremtiden

Milj√łvaredeklarationer ser p√• produktet gennem hele dets livsforl√łb og indeholder bl.a. informationer om produktets bestanddele, milj√łfakta, energiforbrug og transportinformation. Det giver mulighed for at vurdere og sammenligne produkter ud fra et helhedsperspektiv ‚Äď b√•de for professionelle r√•dgivere og for slutbrugere. Derfor er det naturligvis ogs√• afg√łrende, at milj√łdeklarationer ikke p√• forh√•nd udelukker eller diskriminerer bestemte materialer, men derimod overlader det til brugeren selv at sammenholde og sammenligne informationerne og herudfra tr√¶ffe sit valg p√• basis af egne milj√ł√łnsker og -kriterier.

Flere danske vinduesproducenter har f√•et udarbejdet milj√łvaredeklarationer, og VinduesIndustrien deltager sammen med Dansk Standard i udviklingen af en kommende dansk ordning for vinduer.

Konklusion

Det er s√•ledes vores konklusion, at der i ordningen findes for mange kriterier, som er irrelevante i Danmark, og flere er endda direkte usaglige. Vi finder det ogs√• besynderligt og foruroligende, at man p√• s√• svagt et grundlag kan indf√łre en materialeboykot, som der i √łvrigt ikke er politisk d√¶kning for i Danmark.

Foreskriver man DVC certificerede produkter efter VinduesIndustriens tekniske bestemmelser, er man klart sikret de mest milj√łrigtige vinduer. Ogs√• sammenlignet med Svanem√¶rket!

Direkt√łr Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.


 

 

Fakta om vinduernes energidata

4. juli

En nylig gennemf√łrt mediekampagne i vinduesbrancen for at fremme energieffektive vinduesl√łsninger har v√¶ret en stor succes!

Energimærkning af vinduer

Vinduesbranchen har netop gennemf√łrt en mediekampagne med stor succes for at fremme energieffektive vinduesl√łsninger. Kampagnen blev finansieret af Energistyrelsen, som √łnskede, at man ved udskiftning af enten rude eller hele vinduet udfasede brugen af de gamle traditionelle termoruder samt fremmede brugen af mere energieffektive vinduer.

Kritikere af kampagnen har h√¶vdet, at m√¶rkningen er ul√łdig eller ubrugelig, men det kan vel kun skyldes, at man ikke har sat sig tilstr√¶kkeligt ind i vinduernes energiforhold og kampagnens form√•l - eller at man har en helt anden dagsorden.

Energidata på vinduer

Der er 3 energidata, som vinduesproducenterne opgiver p√• foresp√łrgsler fra kunder og p√• ordrebekr√¶ftelser, og disse data er:

  • Hele vinduets U-v√¶rdi, som er den m√•lest√łrrelse, der fort√¶ller, hvor meget varme der forsvinder ud af vinduet. Jo lavere U-v√¶rdi, desto mindre varmetab.
  • Rudens g-v√¶rdi, som angiver rudens evne til at bevare solenergi.
  • Vinduets glasareal udtrykt i % af vinduets samlede areal.

Disse energidata bliver angivet af VinduesIndustriens medlemsvirksomheder i henhold til nationale og internationale standarder p√• et uvildigt certificeret grundlag, og de kan anvendes til energirammeberegninger iht. SBI¬īs beregningsprogram Be06 og af husejerne, som skal dokumentere, at deres nye vinduer ved facadevise udskiftninger opfylder bygningsreglementets krav.
Ingen andre energidata skal opgives af fabrikanterne, da beregningen af vinduernes samlede energitransmission f√łrst kan udf√łres, n√•r man kender vinduernes faktiske placering og orientering i forhold til solen, skyggeforhold m.m. Denne opgave er imidlertid ikke vinduesfabrikantens, men udelukkende r√•dgiverens eller husejerens.

√ėnsker man at sammenligne forskellige produkters ydeevne (nye s√•vel som gamle), er det de f√łrstn√¶vnte 3 data, der b√łr anvendes. Man skal naturligvis sikre sig, at sammenligningen sker med baggrund i en referencest√łrrelse og en √łnsket orientering mht. solindfaldet. Som indikator kan ogs√• anvendes DTU¬īs model for vinduers energibalance eller Ueff., der er beskrevet i bygningsreglementet.
VinduesIndustrien har i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet en vejledende eksempelsamling til r√•dgivning om, hvorledes man allerede p√• projekteringsstadiet v√¶lger energieffektive vinduesl√łsninger b√•de med hensyn til varmetab og solindfald. Eksempelsamlingen kan l√¶ses p√• Styrelsens hjemmeside.

Energikampagne for energieffektive vinduesl√łsninger

I 2004 indgik VinduesIndustrien sammen med Glasindustrien en frivillig aftale med Energistyrelsen om at gennemf√łre en kampagne, som skulle sikre, at der skete en sidste udfasning af salget af de alm. termoruder, og at man ved vinduesudskiftninger fik fremmet mere energieffektive vinduesl√łsninger. Kampagnen er nu afsluttet og har v√¶ret en stor succes. Brancherne har s√•ledes kunnet dokumentere, at alle m√•ls√¶tninger i aftalen er blevet opfyldt.

For at g√łre det s√• nemt for privatforbrugeren som muligt i forbindelse med en vinduesudskiftning, forpligtigede brancherne sig i aftalen til at udarbejde en A, B og C energim√¶rkning p√• henholdsvis vinduer og ruder. Producenterne skal samtidig oplyse om vinduets faktiske energidata s√•som U- og g-v√¶rdi samt glasareal.

En klassificering af vinduernes energieffektivitet i en A, B og C skala vil altid blive et relativt valg. F√łrst og fremmest fordi inddelingen i energiklasser skal foretages, og dern√¶st fordi energitilskuddet fra solen som n√¶vnt ikke er en standardiseret st√łrrelse, men betinget af vinduets aktuelle placering i boligen og boligens mulighed for at udnytte den tilf√łrte solenergi.

VinduesIndustrien valgte, at vinduernes klassificering ikke skulle baseres p√• energibalancen som beskrevet af DTU, fordi vinduesst√łrrelse og arkitektur ville blive en afg√łrende faktor for vinduernes indplacering p√• A, B og C skalaen. Klassificering efter energibalance skulle ogs√• beregnes p√• hvert enkelt produceret vindue. Dette mente vi var for kompliceret at administrere til mediekampagnen, der som form√•l skulle f√• forbrugeren til at v√¶lge energirigtigt ved en vinduesudskiftning, hvor vinduets arkitektur ofte er fastlagt.

VinduesIndustrien valgte i stedet en s√•kaldt komponentmodel, som er baseret p√• at anvende de bedste delkomponenter i vinduet for at opn√• et A-m√¶rke. Ved komponentmodellen er klassifikationen uafh√¶ngig af vinduesst√łrrelse og arkitektur, og derfor tilskyndes forbrugeren ikke til at √¶ndre i vinduesarkitekturen med poste og sprosser, som det skete i 70‚Äôernes energikrise. Samtidig er den betydelig nemmere at administrere for producenterne. I komponentmodellen stilles der krav til den anvendte rude, linietabet ved indbygning af ruden samt til isoleringsv√¶rdien og bredden af ramme/karm.

Ved kampagnens start kunne ca. 20 % af producenterne energim√¶rke i klasse A og ved slutningen ca. 67 %. Kampagnen har sammen med sk√¶rpelsen af de nye krav i Bygningsreglementet for alvor sat skub i udviklingen af mere energirigtige vinduesl√łsninger.

√ėnsker man, som tidligere n√¶vnt, at sammenligne forskellige produkters specifikke ydeevne, nye s√•vel som gamle, er A-m√¶rket naturligvis ikke egnet. Her kan man med fordel anvende de af producenternes angivne energidata eller som indikator DTU¬īs model for vinduers energibalance.

Direkt√łr Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.


 

 

√ėget fokus p√• vinduernes energiforhold

12. juni

VinduesIndustrien har udarbejdet eksempler på energirigtigt vinduesvalg.
De nye energibestemmelser i Bygningsreglementet har medf√łrt en √łget interesse for vinduers energiforhold, og derfor har VinduesIndustrien for Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) udarbejdet en eksempelsamling, der viser, hvordan man kan v√¶lge gode energirigtige vinduesl√łsninger, der opfylder de nye energibestemmelser.
Eksempelsamlingen viser 9 eksempler på, hvordan man vælger mest energirigtigt, allerede i projekteringsfasen.
Eksempelsamlingen kan læses på styrelsens hjemmeside.


 

 

Rekordomsætning i vinduesbranchen

22. februar

Branchedirekt√łr Johny H. Jensen fra VinduesIndustrien oplyser, at den danske produktion af vinduer og yderd√łre i 2006 m√•lt i styk antal, steg med 17 % til hjemmemarkedet og 23,5 % p√• eksportmarkederne.
Samlet set kan brancheforeningens medlemmer notere sig for en oms√¶tningsfremgang p√• knap 20,7 % til ca. DKK 5,5 mia., og eksporten udg√łr heraf nu knap 21,5 % af den samlede oms√¶tning, svarende til knap DKK 981 mio.
Branchen har i den seneste tid kraftigt udbygget produktionskapaciteten, b√•de herhjemme og i udlandet, som betyder, at man kan f√łlge med den √łgede eftersp√łrgsel i Danmark og samtidig v√¶ret i stand til at √łge eksportandelen.
Leveringstiderne i branchen er stadig acceptable og mange producenter kan godt levere vinduer og yderd√łre p√• 3-6 uger fra ordre.
Danske vinduer og yderd√łre er i udlandet kendt for deres h√łje kvalitet og flotte finish, hvilket har gjort dem meget efterspurgte i Storbritannien og Irland, som nu aftager ca. 79 % af den samlede danske eksport. Den √łvrige eksport g√•r til Skandinavien og Tyskland.
Myndighedernes nye skrappe energikrav til vinduer har medf√łrt en massiv satsning p√• produktudvikling i branchen, som dog efterlyser regeringsinitiativer, som kan v√¶re med til at hj√¶lpe branchens mange SMV til at overleve i den sk√¶rpede kamp om implementering af ny forskning og teknologi.
De nye energikrav ved vinduesudskiftninger er for skrappe og reglerne for komplicerede, og de kan potentielt komme til at udg√łre en risiko for, at den traditionelle danske facadearkitektur √łdel√¶gges, som det ogs√• skete i 70‚Äôerne, hvor vinduerne med poste og sprosser i stor stil blev udskiftet med √©t-fagsvinduer af energihensyn.
VinduesIndustrien er en brancheforening for 70 vinduesfabrikanter, og branchen beskæftiger ca. 5500 ansatte.
Direkt√łr Johny H. Jensen, VinduesIndustrien.


 

 

Revideret udgave af VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser

10. januar

Reviderede bestemmelser for DVC mærkede produkter.
Den nye udgave VTB, 6.udgave, Version 3, december 2006 er lagt p√• VI¬īs hjemmeside. Udgaven kan endvidere k√łbes i papirudgave. Den nye udgave indeholder en lang r√¶kke √¶ndringer bl.a. nyt afsnit om tr√¶/alu vinduer, nye bestemmelser for vinduer af tr√¶/plast/alu, nye krav til kernetr√¶sandel under system 2√ėKO, m.m √ėnskes en komplet √¶ndringshistorik kan den revireres hos VI¬īs sekretariat.
Udgaven kan endvidere k√łbes p√• engelsk sammen med h√•ndv√¶rker- og brugervejledninger.


 

 

Ny produktstandard er vedtaget

10. januar

CE-m√¶rkning af vinduer og yderd√łre.
Produktstandarden EN 14351 er vedtaget og offentliggjort i Official Journal, hvilket betyder, at vinduesproducenter kan CE-m√¶rke vinduer og yderd√łre uden brandmodstandsevne og r√łgt√¶thedsegenskaber fra februar 2007 og skal CE-m√¶rke fra februar 2009.