Dansk / English HjemLinksSitemap

pressemeddelelser og nyheder 2005


 

 

Overgangsperiode for BR 95 og BR-S 98 bliver revideret

9. november

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ændret kriteriet for, hvornår de nye energibestemmelser i tillæg 12 til bygningsreglement 1995 og tillæg 9 til bygningsreglement 1998 skal anvendes.
H√łj aktivitet i byggebranchen har medf√łrt, at der i nogle kommuner er mere end tre m√•neders sagsbehandlingstid ved ans√łgning om byggetilladelse.
Det vil derfor v√¶re tidspunktet for indsendelse af fyldestg√łrende ans√łgning om byggetilladelse, der er afg√łrende for, om byggeriet kan opf√łres efter de gamle regler, eller om det skal f√łlge de nye regler. Ans√łgningen skal v√¶re inde inden 31. marts 2006.
Tilsvarende g√¶lder for byggearbejder, der kan gennemf√łres p√• grundlag af en anmeldelse. For byggearbejder, der kan gennemf√łres uden byggetilladelse eller anmeldelse g√¶lder, at arbejdet skal v√¶re p√•begyndt inden 31. marts 2006.
Till√¶g 13 og till√¶g 9 indeholder yderligere den √¶ndring, at d√łre, der hidtil har v√¶ret angivet som ‚ÄĚ9 M‚ÄĚ d√łre, fremover angives ved den frie d√łr-√•bning, som skal v√¶re mindst 77 cm. Det sker ud fra √łnsket om at sikre tilg√¶ngeligheden for k√łrestolsbrugere, hvilket ikke altid har v√¶ret resultatet i praksis med anvendelse af d√łre, der opfylder kravet til 9 M d√łre.


 

 

Ny BAR vejledning for vinduer

15. august

BAR (Branche Arbejdsmilj√ł R√•det) for Bygge & Anl√¶g har udsendt en ny vejledning om "H√•ndtering af facadeelementer ‚Äď vinduer og d√łre".
Vejledningen erstatter den tidligere udgave. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmilj√łlovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den d√¶kker samtlige relevante emner inden for det p√•g√¶ldende omr√•de.
Den nye vejledning kan læses her.
Vejledningen beskriver gode praktiske forholdsregler, n√•r arbejdet skal udf√łres sikkert og forsvarligt med bl.a. brug af tekniske hj√¶lpemidler.
I et till√¶g til vejledningen kan man se en gennemf√łrt kortl√¶gning af tekniske hj√¶lpemidler (2004). I oversigten er der endvidere en liste over leverand√łrer af de tekniske hj√¶lpemidler. Se till√¶gget her.
√ėnsker man trykte eksemplarer, kan de k√łbes i Arbejdsmilj√łbutikken.


 

 

Nye energibestemmelser for vinduer

11. august

De nye energibestemmelser i bygningsreglementerne er nu med måneders forsinkelse blevet offentliggjorte. Bestemmelserne træder som varslet i kraft den 1. januar 2006, men i en overgangsperiode frem til den 1. april 2006 vil de gamle bestemmelser stadig være gyldige.
I december 2002 udstedte EU-kommissionen bygningsdirektiv 2002/91/EF, som via en række krav til nybyggeri og renovering skulle forbedre bygningers energimæssige ydeevne med 25-30 %.
For at leve op til kravene i direktivet, der skal være implementeret i EU-landene senest den 4. januar 2006, har Erhvervs- og Byggestyrelsen nu udsendt nye og skærpede energibestemmelser som tillæg til bygningsreglementerne.

H√łringsprocessen
Et h√łringsudkast blev sendt til byggeriets parter i juli 2004, men hvor de fleste andre involverede brancher jublede, var VinduesIndustrien bekymret for, hvad de nye energikrav til renovering eller facadevise udskiftninger af vinduer ville f√• af konsekvenser for den danske facadearkitektur.
VinduesIndustrien gik derfor i dialog med s√•vel Erhvervs- og Byggestyrelsen som Energistyrelsen for at sikre, at man i sin spareiver ikke indf√łrte s√• stramme energikrav til vinduerne, at det ville g√• ud over den danske facadearkitektur som under energikrisen i 1970‚Äôerne, hvor vinduer med poste og sprosser blev skiftet ud med et-rammede vinduer.
Selvom EU-direktivet direkte foreskriver, at de nye energibestemmelser i forbindelse med vinduesudskiftning ikke m√• f√łre til √¶ndringer i den eksisterende facadearkitektur, var der i h√łringsudkastet stillet et U-v√¶rdikrav til udskiftningsvinduer p√• 1,5 ‚Äď et krav ingen af de typiske danske vinduer med mange poste og sprosser ville kunne opfylde.
I l√łbet af meget kort tid m√•tte VinduesIndustrien producere en lang r√¶kke data for at fasts√¶tte en realistisk v√¶rdi. Efter mange forhandlinger lykkedes det at f√• tilf√łjet s√¶rlige bestemmelser for bl.a. dannebrogsvinduer og sm√• vinduer, s√• disse ogs√• i fremtiden vil kunne anvendes ved renovering.

Energikrav ved nybyggeri
Energibestemmelserne, som de nu foreligger, kræver at alt nybyggeri skal have foretaget en energirammeberegning som dokumentation for, at det samlede energibehov ikke overskrider en fastsat grænseværdi.
Energirammen angiver det maksimalt tilladelige energiforbrug pr. kvadratmeter, og den åbner op for en valgfrihed med hensyn til byggekomponenterne, da en meget energieffektiv komponent kan kompensere for en knap så effektiv komponent.
Det betyder dog ikke, at kravene til de enkelt komponenters energim√¶ssige ydeevne nu er lempede. Der er blevet indf√łrt en maksimal U-v√¶rdi uafh√¶ngig af energirammen, og for vinduer er v√¶rdien sat til 2,30 ‚Äď alts√• en sk√¶rpelse i forhold til den nuv√¶rende gr√¶nse p√• 2,80. Fra 2008 bliver den yderligere nedsat til 2,00.

Nye konkurrenceparametre
Vinduernes U- og g-v√¶rdier vil i fremtiden blive naturlige konkurrenceparametre for vinduesproducenterne. Lave U-v√¶rdier og h√łje g-v√¶rdier vil blive efterspurgte af r√•dgivere, som skal designe nye bygninger, idet bedre v√¶rdier betyder besparelser p√• andre isoleringsmaterialer og endda p√• ejendomsskatten.
Vinduerne, som er en energieffektiv og intelligent klimask√¶rmskomponent, har b√•de energiindt√¶gter i form af tilf√łrt solenergi og energiudgifter i form af varmetab. For arkitekter og ingeni√łrer vil udfordringen best√• i at designe boligerne, s√• de i st√łrre grad udnytter vinduernes energiindt√¶gter. De afg√łrende parametre i den proces er vinduesst√łrrelsen, geografiske placering og orientering i forhold til solen.

Gang i udviklingen
For vinduesproducenterne bliver produktudvikling og energioptimering afg√łrende.
Den proces er faktisk allerede godt i gang. Blandt andet kan n√¶vnes udvikling af slankere konstruktioner med st√łrre lysindfald, ramme/karm-profiler med bedre isoleringsevne og optimering af linietabet mellem ruden og vinduesramme. Derudover er der mulighederne for at anvende bedre termoruder, flerlagsglas eller koblede l√łsninger.
Der er en r√¶kke muligheder ‚Äď den eneste forhindring er, at ved alt for lave U-v√¶rdier vil man kunne opleve udvendig kondens, som selvsagt er til stor gene for udsynet.

Ombygning og renovering
Udkastet til energibestemmelserne for vinduer i forbindelse med ombygning og renovation var som n√¶vnt genstand for intense forhandlinger mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og VinduesIndustrien. Resultatet af disse blev, at den oprindelige v√¶rdi blev bevaret, men at der blev tilf√łjet lempelser for dannebrogsvinduer, sm√• vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer.
S√•ledes m√• vinduernes U-v√¶rdi ved ombygning eller facadevis udskiftning af vinduer h√łjst v√¶re 1,50. For dannebrogsvinduer, sm√• vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer m√• U-v√¶rdien ikke v√¶re h√łjere end 1,20 + n x 0,40 W/m¬≤K - evt. med et till√¶g p√• 0,20 for sprosser. n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m¬≤. U-v√¶rdien m√• dog aldrig overstige 2,30 - 2,00 fra 2008.
Som alternativ kan man anvende vinduets effektive U-v√¶rdi, der er vinduets U-v√¶rdi minus soltilskuddet beregnet p√• referencehuset i henhold til DS418. Den effektive U-v√¶rdi beregnes med f√łlgende formel, der ligeledes strammes i 2008:Ueff = Uw -2,2 x g x Arude /Avindue ‚ȧ (0,50 + n x 0,30) W/m¬≤K
For vinduer med sprosser lægges 0,20 til Ueff.

Tilbygning
I forbindelse med tilbygninger dokumenteres de energim√¶ssige bestemmelser nu ved hj√¶lp af energirammeberegningen, hvilket er nyt i forhold til det oprindelige h√łringsudkast. Som alternativ hertil kan man benytte en fastsat U-v√¶rdi eller en varmetabsramme. Ved U-v√¶rdi-metoden, m√• U-v√¶rdien maximalt v√¶re 1,50 og vinduesarealet h√łjst v√¶re 22 % af det samlede etageareal. Anvendes derimod varmetabsrammen, m√• U-v√¶rdien h√łjst v√¶re 2,30, mens der ikke er begr√¶nsninger p√• vinduesarealet. Varmetabet m√• dog ikke v√¶re st√łrre end den v√¶rdi, der opn√•s ved U-v√¶rdi-metoden.Et helt nyt element i energibestemmelserne er kravene i forbindelse med mere omfattende ombygning eller renovering. Ber√łrer byggearbejdet mere end 25 % af klimask√¶rmen, eller udg√łr den mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsv√¶rdi fratrukket grundv√¶rdien, kr√¶ver bygningsreglementet nu, at der skal foretages energibesparende foranstaltninger.
De nye energibestemmelser betyder, at byggekomponenternes udformning og deres bedst mulige anvendelse bliver vigtige faktorer, n√•r nye bygninger skal tegnes fremover. Som en hj√¶lp til arkitekter og ingeni√łrer vil Erhvervs- og Byggestyrelsen derfor lave en eksempelsamling, der viser, hvordan typiske bygninger kan udformes, s√• de opfylder kravene til den nye energiramme. Vinduesindustrien deltager i udarbejdelsen af eksempelsamlingen for vinduer. Denne vil best√• af en r√¶kke eksempler p√•, hvordan man beregner og udnytter vinduerne maksimalt i klimask√¶rmen i forhold til de nye energibestemmelser.

L√łse ender
Vinduesindustrien har overfor Erhvervs- og Byggestyrelsen peget p√• en r√¶kke ul√łste problemstillinger i de nye energibestemmelser. Blandt andet anvender man i reglementet 2 decimaler, mens man i de nye produktstandarder fra CEN, som p.t. er under vedtagelse, arbejder med 2 betydende cifre.
I praksis kan denne uoverensstemmelse betyde, at CE-mærkede produkter kan anvendes uden reelt at overholde dansk lovgivning, idet et CE-mærket produkt med en U-værdi på 1,54 i overensstemmelse med produktstandarden vil være mærket med 1,5.
Et andet sp√łrgsm√•l er, hvordan Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer en ‚ÄĚfacadevis‚ÄĚ vinduesudskiftning. Skal eksempelvis en almindelig boligejer indgive en ans√łgning til bygningsmyndighederne, n√•r han skal have foretaget sin facadevise udskiftning i sit hus?
Disse plus andre sp√łrgsm√•l er endnu ikke blevet besvaret, s√• her blot f√• m√•neder f√łr energibestemmelsernes ikrafttr√¶den er der stadig en r√¶kke l√łse ender.
Direkt√łr Johny H. Jensen og Betina Svane Hansen, VinduesIndustrien. 


 

 

Energim√¶rkede vinduesl√łsninger

29. juni

Nu kan den almindelige danske forbruger v√¶lge energirigtige vinduesl√łsninger til sin bolig ‚Äď uden f√łrst at skulle l√¶re tekniske termer og l√¶se kompliceret produktdata.
VinduesIndustrien har i samarbejde med Glasindustrien og Glarmesterlauget indg√•et en aftale med Energistyrelsen om at etablere en energim√¶rkningsordning for vinduesl√łsninger; det vil sige vinduer, ruder og forsatsruder.
Aftalen blev indg√•et for lidt over et √•r siden, men energim√¶rkningen omfattede i f√łrste omgang kun rudedelen. Siden da har man arbejdet p√• h√łjtryk i branchen for at f√• m√¶rkningen af hele vinduet p√• plads. Det er den nu, og det er derfor blevet muligt at f√• et energim√¶rket produkt uanset hvilken vinduesl√łsning, man √łnsker.

A, B og C-klassifikation
Mærkningen tager udgangspunkt i en klassifikation, som de danske forbrugere allerede kender fra bl.a. hårde hvidevare, hvor produkterne mærkes med et A, B eller C. Et A-mærket vindue er således det mest energieffektive vindue, man kan få. Uanset hvilken energiklasse, man vælger, får man et vindue med en A-rude monteret. Til gengæld varierer såvel vinduernes varmeisoleringsevne (den såkaldte U-værdi) som deres evne til at lade solvarme komme ind (g-værdien).
Det er frivilligt for vindues-producenterne at deltage i m√¶rkningsordningen, men for at kunne deltage ‚Äď og for at kunne energim√¶rke deres produkter ‚Äď skal de leve op til en r√¶kke krav, som er blevet fastsat af udvalg best√•ende af repr√¶sentanter fra de tre brancheorganisationer. Opfyldelsen af disse krav kontrolleres af Teknologisk Institut.

En sund investering
Bag energim√¶rkningen ligger et √łnske fra politisk hold om at s√¶nke det samlede danske energiforbrug og dermed reducere det √•rlige CO¬≤-udslip. For den enkelte forbruger er der dog ogs√• gode argumenter for at investere i energivinduerne, da de har en r√¶kke kvaliteter, der hurtigt kan vil kunne m√¶rkes i dagligdagen.For eksempel forhindrer vinduerne tr√¶k, kuldenedfald og kondens, og derved reducerer de ikke blot varmeforbruget, men f√łrer ogs√• til et bedre indeklima.
Selvom en udskiftning af de almindelige vinduer med energivinduer kan være en bekostelig affære, vil vinduerne relativt hurtigt tjenes hjem igen. I et referencehus på 120 m2 med et vinduesareal på 20m2 vil man med A-mærkede energivinduer årligt kunne spare 1633 kWh svarende til ca. kr. 1500.
V√¶lger man at finansiere udskiftningen med et real-kreditl√•n, vil den lave rente holdt op mod de meget h√łje oliepriser betyde, at man kan spare penge allerede efter det f√łrste √•r. Dertil kommer, at de energirigtige vinduer er med til at √łge boligens v√¶rdi.
Bettina Svane Hansen, VinduesIndustrien.


 

 

Danske vinduer er lovlige

11. august

I den seneste tid har en historie om nye vinduers isoleringsevne cirkuleret i medierne, som har hævdet, at vinduerne er så dårlige, at de ikke overholder de danske lovkrav.
Historien bygger p√• en r√¶kke forkerte oplysninger og stemmer ikke overens med virkeligheden. Alle nye vinduer lever op til dagens lovkrav, og producenterne arbejder endvidere p√• h√łjtryk for at forbedre deres produkter i takt med de kommende √•rs energistramninger i bygningsreglementet.
Derudover tilmelder flere producenter sig den nyetablerede energim√¶rkningsordning for vinduer, s√• de p√• foresp√łrgsel fra kunder kan oplyse om det enkelte vindues energiegenskaber p√• et grundlag som er certificeret og kontrolleret af Teknologisk Institut.
Listen over tilmeldte virksomheder kan ses på www.energivinduer.dk.


 

 

Tidsplan for CE-mærkningen

8. juli

Produktstandarden for vinduer og yderd√łre prEN 14351-1 er s√• sm√•t ved at v√¶re p√• plads. I slutningen af juni blev en tidsplan for produktstandardens indf√łrelse vedtaget.
Tidsplanen ser således ud:

August 2005prEn14351-1 sendes til formel afstemningDer kan ikke CE-mærkes
Oktober 2005Afstemning slutDer kan ikke CE-mærkes
December 2005Standarden offentligg√łresDer kan ikke CE-m√¶rkes
September 2006Sameksistensperioden starterCE-mærkning er frivillig
September 2007
*(2008)
Sameksistensperioden slutterCE-mærkning er obligatorisk

*Det er muligt at sameksistensperioden √łges med 12 m√•neder.


 

 

Vinduesbranche skærper profilen

29. juni

Brancheforeningen for producenter af vinduer og yderd√łre har √¶ndret navn til VinduesIndustrien og bebuder en mere markant og udadvendt profil i fremtiden.
De danske producenter af vinduer og yderd√łre styrker nu profilen. P√• brancheforeningens √•rlige generalforsamling besluttede medlemmerne at skifte navn fra Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation, VSO, til VinduesIndustrien. Navneskiftet er et signal om, at branchen fremover √łnsker at v√¶re en mere synlig og aktiv medspiller indenfor byggebranchen.
‚ÄĚHidtil har vi is√¶r arbejdet p√• de indre linier og ladet de enkelte virksomheder om at markere sig udadtil. Fremover vil man opleve, at vi overfor myndigheder og offentligheden i det hele taget fremtr√¶der som en brancheforening med f√¶lles holdninger, meninger og m√•l‚ÄĚ, siger formanden, adm. dir. Claus Arberg, Hvidbjerg Vinduet A/S.

Medlemmerne tegner i √łvrigt en noget enest√•ende brancheforening. Stort set alle betydende danske vinduesproducenter indenfor alle materialer er medlemmer, og det er lykkedes at fastholde en organisation, som st√•r sammen om en r√¶kke minimumskrav til kvalitet, en 5 √•rs garanti og en f√¶lles garantisikring.
‚ÄĚMen selvom vi direkte besk√¶ftiger over 4.000 ansatte, og vi i 2004 oplevede en oms√¶tningsfremgang p√• 8 procent til i alt 4,1 mia. kroner, s√• er vi alt for anonyme. Det er det, vi nu vil g√łre noget ved‚ÄĚ, siger Claus Arberg.
Han peger blandt andet p√•, at mens alle snakker om det danske eksporteventyr indenfor vindm√łller, s√• er det g√•et n√¶sten up√•agtet hen, at vinduesfabrikanterne oplever et tilsvarende eventyr. I 2004 blev der s√•ledes eksporteret vinduer og yderd√łre til en v√¶rdi af knap 720 mio. kr. svarende til 17 procent af branchens samlede oms√¶tning.
Endnu mere bem√¶rkelsesv√¶rdigt er det, at eksporten tegner sig for en √•rlig gennemsnitlig v√¶kst p√• 20-25 procent. Traditionelt set, har de danske produkter is√¶r v√¶ret popul√¶re i Skandinavien og Tyskland, men nu er de ogs√• blevet eftertragtede i Storbritannien og Irland, som i dag er hovedaftagere af de danske d√łre og vinduer.
‚ÄĚDer er ikke tvivl om, at vi i Danmark fremstiller vinduer og yderd√łre af meget h√łj kvalitet. Det danske klima stiller krav om lang holdbarhed, og samtidig √łnsker forbrugerne et minimum af vedligeholdelse. De to krav er vores medlemmer dygtige til at kombinere, hvilket sammen med en gennemf√łrt finish uden tvivl bidrager v√¶sentligt til den eksportsucces, vi i √łjeblikket oplever, understreger foreningens formand.

De danske virksomheder er ogs√• langt fremme, n√•r det g√¶lder produktudvikling. S√•ledes indgik man i det forl√łbne √•r en aftale med Energistyrelsen om at udfase traditionelle termoruder og fremme energieffektive vinduesl√łsninger. Branchen har desuden forhandlet en energim√¶rkningsordning p√• plads, der skal hj√¶lpe forbrugerne til at v√¶lge energirigtige produkter. Resultatet er, at en r√¶kke nye energim√¶rkede produkter med fokus p√• en optimal energibesparelse er kommet p√• markedet.


 

 

Bygningsreglement og energibestemmelser

20. juni

De nye energibestemmelser i bygningsreglementerne er nu offentliggjorte. Bestemmelserne træder - som tidligere annonceret - i kraft den 1. januar 2006, mens de hidtidige bestemmelser kan anvendes til og med 31. marts 2006.
Bestemmelserne redeg√łr for de energim√¶ssige krav til vinduer og yderd√łre i forbindelse med henholdsvis nybyggeri, ombygning og tilbygning.

Nybyggeri
I forbindelse med nybyggeri skal der altid foretages en energirammeberegning som dokumentation for at det samlede energibehov ikke overskrider en fastsat gr√¶nsev√¶rdi. Vinduers U-v√¶rdi m√• - uanset energirammeberegningen - h√łjst v√¶re 2,30 W/m2K i nye bygninger. Fra 1. januar 2008 s√¶ttes den maksimale v√¶rdi ned til 2,00 W/m2K.

Ombygning
Ved ombygning eller facadevis udskiftning af vinduer m√• vinduernes U-v√¶rdi h√łjst v√¶re 1,50 W/m2K - for dannebrogsvinduer, sm√• vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer m√• U-v√¶rdien ikke v√¶re h√łjere end 1,20 + n x 0,40 W/m2K - evt. med et till√¶g p√• 0,20 for sprosser. U-v√¶rdien m√• dog ikke overstige 2,30 W/m2k.
Alternativ kan den effektive U-v√¶rdi v√¶re: Ueff= Uw -2,2 x g x Arude /Avindue ‚ȧ (0,50 + n x 0,30) W/m2K med et till√¶g for sprosser p√• 0,20 til Ueff.

Tilbygning
I forbindelse med tilbygninger dokumenteres de energimæssige bestemmelser nu ved hjælp af energirammeberegningen - eller som alternativ en fastsat U-værdi eller en varmetabsramme.
Bruges U-v√¶rdi-metoden, m√• U-v√¶rdien maximalt v√¶re 1,50 W/m2K og vinduesarealet h√łjst v√¶re 22% af det samlede etageareal.
Anvendes varmetabsrammen m√• U-v√¶rdien h√łjst v√¶re p√• 2,30 W/m2K, mens vinduesarealet er ubegr√¶nset. Varmetabet m√• dog ikke v√¶re st√łrre end den v√¶rdi, der opn√•s ved U-v√¶rdi-metoden.


 

 

Ny energimærkning af vinduer

3. april

VinduesIndustrien har i samarbejde med Energistyrelsen lavet et system, som klassificerer vinduer efter deres energim√¶ssige egenskaber. Vinduerne klassificeres p√• en A, B, C-skala, som du kender fra bl.a k√łleskabe og biler.

Det tages i klassificeringen h√łjde for b√•de energitab og energitilskud (gratis varme fra solen) og dermed vinduets samlede energim√¶ssige egenskaber.