Her kan du finde forskelligt presserelevant materiale som pressemeddelelser, nyheder og artikler.
Materialet kan enten læses her på siderne, eller downloades som pdf-filer.
Du kan se mere og downloade billedmateriale ved at følge dette link.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker uddybende information.
(Scrol ned under den første nyhed og klik på bjælkerne for at læse flere nyheder)
PRESSEMEDDELELSE
Aarhus, den 19. april 2023.
Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her.
Der var stort fremmøde, da vinduesbranchen mødtes til den årlige Vinduesdag i Viborg den 30. marts. Vinduesproducenterne og deres leverandører var samlet for at gøre status over 2022, som var året, der både bød på den hidtil største omsætning i vinduesbranchen, krydret med udfordringer som sjældent set tidligere.
I sin beretning kunne VinduesIndustriens formand, Claus Arberg, se tilbage på 2022 som et år, hvor branchen for første gang nogensinde rundede en samlet omsætning på 7,4 mia. kr. – en kraftig stigning fra 2021, hvor tallet var på 6,6 mia. Dog skal rekordomsætningen ses i lyset af at salget i styktal faldt med 2 %. Priserne på branchens produkter er nemlig steget som følge af øgede råvarepriser, øgede energipriser og en generel øget usikkerhed på markedet.
”2022 startede med stadig at stå i Coronaens tegn, mens året hurtigt ændrede sig til at blive et år præget af krigen i Ukraine, hvor råvarepriserne igen tog et spring op, og hvor forsyningskæderne for alvor blev udfordret,” sagde Claus Arberg blandt andet fra talerstolen.
Produkterne er nu så energieffektive, som rentabiliteten tillader, oven på ti år med tre stramninger af energikravene i Bygningsreglementet. Næste bølge af nye krav forventes at blive til de såkaldte miljøindikatorer.
Kaster man et blik ind i fremtiden, ligger det nemlig allerede fast, at branchen vil blive påvirket af en stor mængde ny lovgivning fra EU, som vil stille store krav til produkternes bæredygtighed og virksomhedernes dokumentation heraf. Blandt andet derfor udgav VinduesIndustrien i 2022 fire nye brancheEPD’er – miljøvaredeklarationer – som allerede nu gør medlemmerne i stand til at deklarere produkternes klimaaftryk. Og det har vist sig at være rettidig omhu.
”Dengang vi gik i gang med de første miljøvaredeklarationer i 2017, var det nok ikke os alle sammen, der i virkeligheden selv vidste hvor fremsynet det var. Men det har vist sig at være en fordel for os som branche, at vi allerede for seks år siden tog fat på den fælles opgave med at beregne produkternes miljøpåvirkning og klimaaftryk, så vi nu, hvor det er blevet en del af Bygningsreglementet, har dokumentationen helt på plads,” sagde Claus Arberg.
Herefter gik forsamlingen videre til blandt andet enstemmigt at vedtage et forslag om at VinduesIndustrien i fremtiden skal være en forening i DI-familien.
”Når vi som bestyrelse anbefaler at branchen tager det skridt nu, skyldes det blandt andet at DI og Dansk Byggeri fusionerede for et par år siden. Vi vurderer, at vi ved at lægge vores forening ind i DI Byggeri blandt andet kan opnå flere synergier med den øvrige del af byggeriet, bedre adgang til eksperter med anden faglighed end foreningen egne og bedre mulighed for at opfylde foreningens strategi,” lød formandens begrundelse blandt andet.
De argumenter tog generalforsamlingen til sig, og stemte altså herefter den 46 år gamle forening ind i DI som en selvstændig forening.
Resten af dagen bød på en række faglige oplæg, hvor myndighederne blandt andet fremlagde de nye krav til beregning af bygningers klimapåvirkning, som er en direkte udledning af National strategi for bæredygtigt byggeri. Kravene er introduceret i Bygningsreglementet fra i år, og fortsætter med at blive udrullet og strammet i årene fremover.
De mange nye krav til virksomhederne kræver selvsagt nye redskaber. Det fik forsamlingen også et eksempel på, da en repræsentant fra vinduesbranchen sammen med en ekstern konsulent fortalte om deres arbejde med Klimakompasset, som er et gratis værktøj, der skal gøre det nemmere for virksomheder at beregne deres klimaaftryk og få indblik i, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk.
”Det er klart, at de mange nye krav, vi bliver mødt med i årene, der kommer, fylder meget hos medlemmerne. Foreløbig har vi jo styr på dokumentationen med de nye miljøvaredeklarationer, men det er klart, at man ikke skal hvile på laurbærrene, for så bliver man overhalet indenom af udviklingen,” lyder det fra Johny H. Jensen, som er direktør i VinduesIndustrien.
”Vi kommer til som samlet branche at fortsætte med at udforske mulighederne for at gøre vinduers klimaaftryk mindre, og så kommer vi til at fortsætte med at søge indflydelse på de beslutninger, der bliver taget af politikere og myndigheder, så det vinduesfaglige aspekt kommer med på tegnebrættet,” tilføjer branchedirektøren.
Lige så tydelige, forventningerne er til klimakravene, lige så uklar er krystalkuglen, når det kommer til fremtidige investeringer i byggeriet: Usikre forsyningskæder, opbremsning i nybyggeriet, manglende politiske målsætninger for renovering af eksisterende bygninger. Der er meget, som trækker i flere forskellige retninger. Derfor fik forsamlingen også en økonomisk overflyvning af forventningerne til markedet for byggevarer med en præsentation af DI’s prognose for de kommende år.
Dagen sluttede med et oplæg fra kriminalitetsforsker Peter Kruize, som har analyseret mere end 3000 mislykkede indbrud i jagten på de fællestræk, som måske kan bruges til at forpurre fremtidige indbrud.
”Bæredygtighed, energieffektivitet, indbrud, komfort, arkitektur.. Der er utroligt mange aspekter, som stiller krav til vinduerne. Det er vi som branche meget bevidste om, og derfor er et af de ønsker, vi har til politikerne, at man fra dansk side sætter gang i den store renoveringsbølge af eksisterende ejendomme, som EU har annonceret. Indtil videre har den nuværende regering være tilbageholdende med at fremme vinduesudskiftninger, men det håber vi, de vil rette op på snarest. De danske energikrav til nye vinduer er nogle af verdens skrappeste, så nu gælder det bare om at få skruet op for udskiftningshastigheden, så vi kan spare på energien i den eksisterende bygningsmasse,” lyder ønsket fra branchedirektør Johny H. Jensen.
Fra årsskiftet bliver der indført CO2 regulering i BR18. Brancheforeningen VinduesIndustrien har nu udgivet fire nye tredjeparts verificerede branchemiljøvaredeklarationer for vinduer.Dermed kan foreningens medlemmer imødekomme ønskerne fra byggebranchen om flere og mere valide miljødata.
PRESSEMEDDELELSE
Aarhus, den 13. september 2022
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her.)
Når rådhusklokkerne ringer 2023 ind, starter samtidig en ny tid i byggebranchen, hvor den indlejrede CO2 i byggerier skal beregnes og i visse tilfælde overholde et lovkrav. Men frem for at samle generiske data ind for alle skruer, hængsler, ruder, isoleringsbånd, profiler i træ, aluminium eller plast, som bygningens samlede vinduesareal består af, kan rådgiveren få bedre og mere valide data, hvis vinduerne er fra en af VinduesIndustriens medlemsvirksomheder. Den danske brancheforening har nemlig udgivet fire branchemiljøvaredeklarationer (EPD’er), som indeholder en stor mængde uvildige miljødata, herunder den indlejrede CO2 i produktionsfasen samt ved bortskaffelsen. Alt sammen udregnet pr. m2 vindue.
Efterspørgslen på valide miljødata for byggevarer er ikke noget nyt for brancheforeningen, og skyldes mere end de nye, danske myndighedskrav. For eksempel stiller også certificeringer som DGNB, LEAD, Breeam, Leed og Svanemærket høje dokumentationskrav, og det har længe resulteret i en stigende interesse for VinduesIndustriens EPD’er.
”Vores medlemmer har siden 2017 kunnet benytte sig af de første fire miljøvaredeklarationer, vi fik fremstillet, hvis de leverede vinduer til certificeret byggeri. Men nu kommer kravet om miljødata fra 2025 til at gælde alt byggeri i Danmark, og derfor vil behovet for miljødata på byggevarer stige markant. Heldigvis satte vi gang i projektet for over et år siden, og har nu EPD’erne klar inden lovkravet for alvor betyder en øget efterspørgsel efter valide miljødata,” lyder det fra VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
De nye EPD’er medtager både produktionsfasen og den såkaldte end-of-life-fase – altså hvad der sker med materialerne, når vinduerne en gang i fremtiden er udtjente. Perioden derimellem – byggefasen og brugsfasen – afhænger af arkitektens design, håndværkernes, beboerne eller brugernes adfærd, og indgår derfor i andre beregninger.
Hos vinduesproducenten Hvidbjerg Vinduet A/S har man set frem til de opdaterede EPD’er. Virksomhedens salgsled har gennem de seneste fem år kunnet henvise til miljøvaredeklarationerne fra 2017, men det har primært været i forbindelse med projektsalg i kommuner og andre offentlige institutioner. Med det nye lovkrav om deklarering af indlejret CO2 i alt byggeri, vil det fremover blive hverdag at skulle oplyse om dette.
”Som virksomhed er vi glade for at kunne tilbyde valid og retvisende dokumentation for vores produkters miljøbelastning,” lyder det fra Hvidbjerg Vinduets direktør, Claus Arberg, som samtidig er formand for VinduesIndustriens bestyrelse.
Hvidbjerg Vinduet er en af de vinduesproducenter, som på vegne af VinduesIndustriens i alt 46 medlemsvirksomheder har indleveret data til branchemiljøvaredeklarationerne. Og det giver et godt udgangspunkt for fremtidige indsatser, lyder det fra direktøren.
”De fælles miljøvaredeklarationer giver hver enkelt virksomhed mulighed for at udpege områder, hvor man selv mener, man kan forbedre sin produktions miljøpåvirkning. Det giver blod på tanden at se, hvor der er plads til forbedringer og effektivisering af ressourceforbruget,” siger han.
”Men den største gevinst er, at vi som branche kan være med til at løfte hinanden i forhold til fremtidige indsatser,” understreger han.
BrancheEPD’erne er udarbejdet af FORCE Technology, som har indsamlet og bearbejdet data fra i alt 10 virksomheder indenfor materialegrupperne træ, træ/alu og plast. EPD’erne er udarbejdet efter den europæiske standard, EN 15804+A2, og tredjepartsverificeret i henhold til kravene i ISO 14025-standarden.
Men selvom arbejdet med EPD’erne nu er afsluttet, og dokumentationen kan bruges af medlemsvirksomhederne i de kommende fem år, er arbejdet med at forbedre vinduers miljøpåvirkning ikke sat på standby. Tværtimod. EPD’erne markerer nemlig også overgangen til et udvidet fokus i den ambitiøse branche.
”Vi er forberedte på, at fokus nu udvider sig fra primært at handle om bygningers energimæssige egenskaber til bæredygtighed i en bredere forstand,” siger branchedirektør Johny H. Jensen og uddyber:
”Vinduesbranchen har gennem de seneste 12-14 år haft et meget stort fokus på at forbedre vinduernes energimæssige egenskaber. Tre gange er mindstekravene til vinduers energiperformance blevet strammet med 25%, så der nu ikke er flere rentable energibesparelser at hente ved at stramme skruen yderligere. Nu indfases som noget nyt CO2 reguleringen i Bygningsreglementet. Så der er ingen tvivl om, at et endnu større fokus hos vores medlemmer i de kommende år vil være at identificere hvor der er plads til at forbedre produkternes miljøprofil. Og her er miljøvaredeklarationerne et godt afsæt, ” slutter branchedirektøren.
PRESSEMEDDELELSE
Aarhus, den 5. maj 2022
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her.)
Indlejret CO2, affaldshierarki, livscyklusanalyser, emballagedirektiv og energieffektivitet er blot nogle af de temaer, som vinduesbranchen diskuterede og blev klogere på da medlemmerne mødtes til det årlige medlemsmøde med generalforsamling kort før påske. Bagtæppet var status over 2021, som blev året, hvor branchen slog sin egen rekord fra 2007: For første gang nogensinde er den årlige omsætning nu på 6,6 mia.
2021 har på mange måder været et usædvanligt år i vinduesbranchen, som foreningens formand, Claus Arberg, så tilbage på i sin årlige beretning.
”Kigger man to år tilbage, var omsætningen i ”Coronaår 1” præget af en hård opbremsning på eksportmarkederne og en behersket vækst på hjemmemarkedet, så 2020 samlet set endte som 2019. 2021, derimod, har på ingen måder være behersket: Salget til udlandet kom op i gear igen, mens salget i Danmark som udgangspunkt gik godt – dog med store opbremsninger de to gange, Bygningspuljen åbnede med nye tilskudsmillioner og dermed fik mange købere til at trykke på pauseknappen, mens de ventede på eventuelt at få tilsagn om tilskud til vinduesudskiftning,” sagde Claus Arberg.
Med store variationer over året endte 2021 alligevel med en vækst på 19,3 % på de udenlandske markeder og 8,6% i Danmark.
Ved generalforsamlingen blev fire medlemmer af den syv personer store bestyrelse genvalgt. De øvrige tre er først på valg til næste år.
Gennem de seneste mere end 10 år har vinduesproducenterne i Danmark skullet tilpasse produkterne til stadigt strammere energikrav, som nu er indfriet, så nye vinduer i dag som minimum er energineutrale. Men nu ændrer lovgivningen fokus til bæredygtighed i en bredere forstand. Blandt andet skal der allerede fra 2023 kunne leveres en samlet livscyklusanalyse, når en ny bygning tages i brug, og samtidig indføres gradvist begrænsninger på klimapåvirkningen i nye bygninger.
”Vores medlemmer kommer til at skulle forholde sig til bæredygtighed på mange forskellige måder, fordi begrebet i fremtiden kommer til at gennemsyre stort set al lovgivning på byggeområdet. Virksomhederne skal være klar med en lang række data om deres produkter inden for en meget kort tidshorisont,” siger VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Det er dog noget, branchen er godt forberedt på, for allerede i 2017 fik man første gang udarbejdet et sæt branchemiljøvaredeklarationer, som nu er på vej til at blive opdateret efter den nyeste standard, så de også kommer til at omfatte bortskaffelsesfasen og altså kan medtages i LCA beregningerne på bygningsniveau.
”Fremtiden byder på en stejl kurve med nye krav til alt lige fra affaldshåndtering, klimapåvirkning, grænseværdier og mange andre bæredygtigheds-parametre, som vinduesproducenterne skal finde vej igennem. Og det skal nok lykkes, for vores branche er vant til at der bliver stillet høje krav til os,” slår branchedirektøren fast.
Hvad derimod godt kan give panderynker i vinduesbranchen er det samme som overalt: De stigende priser.
”Da energikravene til nye vinduer blev skærpet i starten af 2021, betød det i langt de fleste tilfælde, at der skal anvendes 3-lags glas i stedet for 2-lags glas. Altså en øgning i glasvolumen og dermed råvareforbruget. Sammenholdt med højere råvarepriser og øgede energiomkostninger i fremstillingsprocessen har det medført en justering af priserne, som dog heldigvis ser ud til at være forholdsvis behersket, alt taget i betragtning,” siger Johny H. Jensen.
”Når det så er sagt, skal man jo huske på, at moderne, energieffektive vinduer er med til at spare på bygningens energiforbrug i rigtig mange år, og dermed er de også en investering i fremtiden og den grønne omstilling, tilføjer han.
Aarhus, den 10. februar 2022
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her)
Energirenovering af eksisterende boliger, nybyg og eksport. Alle tre parametre har bidraget til at gøre 2021 til det bedste år nogensinde for vinduesbranchen. Og det til trods for at året har været præget af stop-and-go i forbindelse med Bygningspuljens tilskudsordning.
Danskernes fornyede interesse for at skifte vinduer i eksisterende bygninger startede allerede i foråret 2020, da Danmark lukkede ned for første gang. Og tendensen er fortsat ind i 2021.
”I forbindelse med den anden store nedlukning i starten af 2021 oplevede vi igen en stigning i salget i forhold til året før. Samtidig med at boligpriserne steg markant i årets første måneder, fik danskerne igen mod på at renovere boligen. Og mange af de familier kan nu glæde sig over et lavere energiforbrug, end de ellers ville have haft i en tid, hvor energipriserne er på himmelflugt” konstaterer VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Men det er ikke kun danskerne, der har haft mod på nye vinduer. Også eksporten kom tilbage på sporet fra før Brexit og Corona. Begge dele har nemlig betydet at eksporten er haltet bagefter gennem de seneste år, især på det britiske marked.
”Storbritannien er vores største eksportmarked, og da der tilbage i 2018 kom tiltagende usikkerhed omkring deres aftale med EU, faldt salgstallene markant. Og for at gøre ondt værre, satte Corona ind og lukkede en lang række byggepladser i UK i lange perioder af 2020,” fortæller Johny H. Jensen.
Men både samhandelsaftale og coronarestriktioner er der nu ved at være styr på, så det vigtige britiske marked er på vej tilbage, og trækker eksporten op over en mia. igen.
Lidt malurt i bægeret er der dog. For selvom omsætningen er rekordhøj, er virksomhederne også underlagt stigende energi- og råvarepriser på blandt andet træ, aluminium og glas.
”Lige som alle andre har vinduesbranchen været påvirket af de høje energipriser gennem de seneste måneder, og desuden er råvarepriserne på himmelflugt. Når man så husker på, at energikravene til nye vinduer blev skærpet i starten af 2021, betyder det i langt de fleste tilfælde, at der skal anvendes 3-lags glas i stedet for 2-lags glas. Altså en øgning i glasvolumen på 50%. Kombinationen af højere råvarepriser, øget råvareforbrug og øgede energiomkostninger i fremstillingsprocessen har medført en justering af priserne, der heldigvis ser ud til at være forholdsvis beskeden, når alt kommer til alt,” lyder det fra branchedirektøren.
2021 har også været præget af perioder med stop-and-go i salget, når Bygningspuljens tilskudsordning stod foran en ny åbning. Ifølge brancheforeningen er der da heller ikke særlig meget godt at sige om Bygningspuljen.
”Vi så hellere, at man havde bevaret håndværkerfradraget, så alle vinduesudskiftninger i princippet kunne få et indirekte tilskud. Man skal jo huske på, at uanset hvilken vinduesudskiftning, der er tale om, så er kravene til nye vinduer i Danmark blandt verdens skrappeste, og derfor er det slet ikke nødvendigt – for ikke at sige rentabelt – med de skærpede krav og ekskluderende betingelser, der stilles i Bygningspuljen,” lyder det fra Johny H. Jensen, der tilføjer:
”Måske er det det, som markedet helt af sig selv har indset – at en udskiftning af gamle vinduer til nye vinduer i energiklasse A – i sig selv vil medføre en stor energibesparelse foruden et løft af indeklima, komfort og boligens salgspris.”
Det kunne VinduesIndustriens salgstal for 2021 i hvert fald godt give indtryk af.
Aarhus, den 5. oktober 2021
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her)
For første gang siden 2019 mødtes repræsentanter for de danske vinduesproducenter og deres leverandører fredag den 1. oktober i Middelfart. Anledningen var den årlige generalforsamling og medlemsmøde.
Dagens faglige indlæg afspejlede det skifte i fokus, som naturligt følger af, at alle nye vinduer i Danmark fra 2021 som minimum er energineutrale: Fra energieffektivitet i snæver forstand til bæredygtighed i bred forstand.
Brancheforeningens ordinære medlemmer – vinduesproducenterne – begyndte dagen med generalforsamling og enstemmigt genvalg til den siddende bestyrelse, som i øvrigt blev udvidet fra fem til syv medlemmer på en virtuel generalforsamling i 2020.
Herefter tog formanden, Claus Arberg fra Hvidbjerg Vinduet A/S, ordet og berettede om året 2020, der, som i mange andre brancher, bød på en række udfordringer som følge af både Brexit og Coronapandemien. Salget på hjemmemarkedet sprang frem i ryk, og omsætningen på eksportmarkederne faldt.
”I 2020 steg omsætningen på det danske marked med 2,9 procent, mens salget til udlandet gik tilbage med 17,8 procent. Lægger man tallene for 2020 og 2019 sammen, ses en samlet tilbagegang på 55,8 mio. kroner ud af en samlet omsætning på 6 mia.,” fortalte han om udviklingen i omsætningen.
Siden branchen for over 10 år siden indgik en aftale med myndighederne om en gradvis skærpelse af kravene i bygningsreglementet til vinduers energieffektivitet, har vinduesproducenterne levet op til de tre aftalte skærpelser på hver 25 procent. Da den sidste skærpelse trådte i kraft i starten af 2021, var alle vinduesproducenter derfor klar med produkter, der som minimum er energineutrale, sådan som reglementet nu foreskriver.
Men én ting er bygningsreglementet. Noget andet er bygningspuljen, der med få dages varsel i efteråret 2020 kom med en tilskudspulje, hvori boligejerne blandt andet kan søge om tilskud til vinduesudskiftninger. I bygningspuljen er kravene til vinduer bare endnu skrappere end i bygningsreglementet.
”Som udgangspunkt er det branchens holdning, at vinduers energiydeevne med de nye lovkrav i bygningsreglementet har nået grænsen for, hvad der er rentabelt. Og denne holdning understøttes af flere uafhængige eksperter. Derfor er Energistyrelsens indførelse af yderligere skærpede krav til vinduer i bygningspuljen at betragte som en uheldig dobbeltregulering for branchens virksomheder, ” lød det med ærgrelse fra brancheforeningens formand.
For ordningen har skabt uro og forvirring på markedet, hvor de betydelige tilskud i stor stil fik potentielle købere af nye vinduer til at trykke på pause-knappen, indtil det var afgjort, om de kunne få tilskud eller ej. Samtidigt skulle vinduesproducenterne nu med få dages varsel målrette produkter og dokumentation til to forskellige sæt krav. Det er dog lykkedes for en stor del af branchens virksomheder, således at de heldige boligejere, som har fået tilsagn om tilskud via bygningspuljen, også har et udvalg af vinduer at vælge imellem.
Også VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen, mener, Bygningspuljen rammer forbi skiven med sit ensidige fokus på øgede krav til vinduers energieffektivitet. For nye vinduer er allerede så energieffektive, som det kan svare sig.
”Grøn omstilling i forhold til vinduers energiperformance skal måles på udskiftningsraten i den bestående bygningsmasse, og ikke på, hvor meget mere end energineutralt, det enkelte vindue er. Eller sagt på en anden måde: Vi skal have flere vinduesudskiftninger, frem for at skrue på verdens i forvejen skrappeste energikrav til vinduer,” lyder det fra Johny H. Jensen.
”Vi havde hellere set, at der blev givet et tilskud eller skattefradrag til de boligejere, som lykkes med at forbedre bygningens energimærke. Så ville de jo formentligt vælge den mest omkostningseffektive løsning,” foreslår branchedirektøren som alternativ til bygningspuljens tilskudsordning.
Bæredygtighed og fremtiden var nogle af de gennemgående temaer på medlemsmødet. Og branchen er i fuld gang med at forberede sig til kommende lovkrav til produkternes miljøpåvirkning, som indfases fra 2023.
”Vi har fortsat blikket rettet mod fremtiden. Og noget af det, vi allerede forholder os til, er, at der fra 2023 bliver fastsat et CO2-loft og krav om livscyklusvurderinger i bygningsreglementet. Altså et skifte fra et smalt fokus på energibesparelser til et bredere fokus på bæredygtighed. I fremtiden skal vores medlemmers produkter måles på mange flere parametre som for eksempel miljøbelastninger under fremstilling, drift og bortskaffelse,” siger VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Forberedelserne er derfor allerede godt i gang: En opdatering af VinduesIndustriens branchemiljøvaredeklarationer er undervejs, og arbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret 2022. Og her vil både produktions- og bortskaffelsesfasen være medtaget.
På vinduesdagen udpegede generalforsamlingen afslutningsvist to nye æresmedlemmer. I forvejen har brancheforeningen fire æresmedlemmer.
Æresmedlemskaberne tilfaldt Bøje Sørensen fra Bøjsø vinduer og døre A/S og Bent Søgaard fra Idealcombi A/S. Begge har skabt og stået i spidsen for veldrevne virksomheder, som er fyrtårne indenfor det, VinduesIndustrien repræsenterer: Kvalitetsvinduer til hele den varierede, danske facadearkitektur. De to nye æresmedlemmer har desuden gennem mange år ydet et stort arbejde og været gode ambassadører for foreningen.
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her)
Aarhus, den 30. juni 2021.
Retten i Hjørring har frifundet to husejere for at skulle betale hver 5000 kr. i bøde, fordi de nægtede at fjerne de plastvinduer, de havde fået sat i deres hus. Begrundelsen for frifindelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig og konkret vurdering med inddragelse af alle relevante og saglige kriterier.
En sejr for moderne vinduer, mener brancheforeningen VinduesIndustrien, som i mange år har peget på, at adskillige lokalplaner vidner om ringe kendskab hos kommunerne til den udvikling, der er sket indenfor fremstilling af vinduer, og at der foregår udbredt diskrimination af nye vinduesmaterialer.
Sagen kan nu få konsekvenser for mange andre kommuner med lignende lokalplaner.
Lone Engberg og Palle Sørensen er de nu tidligere ejere af det hus i Lønstrup, som sagen drejer sig om. For dem betyder sejren meget mere end de i alt 10.000 kroner, de ellers havde fået i bøde, foruden sagens omkostninger.
”Da vi skiftede vinduer i huset tilbage i 2015, var vores højeste prioritet at finde nogle vinduer, som æstetisk passede til huset og til området: Udformningen af vinduerne skulle ligne de originale vinduer så meget som overhovedet muligt. Næstøverst på vores prioriteringsliste var, at vinduerne skulle være lette at vedligeholde på grund af beliggenheden ved kysten. Ud fra de overvejelser og blandt flere forskellige muligheder valgte vi nogle vinduer i plast,” fortæller Lone Engberg.
Forinden havde parret orienteret sig i lokalplanen for området. Og heri er kravene til vinduernes design i den gamle fiskerby meget nøje beskrevet. De krav overholdt de valgte vinduer da også. Men der stod samtidig, at vinduer ikke må være lavet af plast.
”Vi så godt den formulering med at plast ikke var tilladt, men vi kunne samtidig konstatere, at lokalplanen ikke blev håndhævet, og antog derfor, at det var en fejl, som ikke var blevet rettet. Samtidig er og var vi fuldt ud klar over, at der ikke er hjemmel i Planloven til at forbyde et i forvejen lovligt materiale,” lyder det fra Lone Engberg som altså vurderede, at afsnittet i kommunens lokalplan er ugyldigt.
Men kommunen stod fast, og efter en proces, der varede flere år, og endda blev behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet, endte det med en bøde på 5000 kroner til dem hver. Eftersom parret var overbeviste i deres sag, undlod de at betale bøden fordi de ønskede, at sagen kom for en domstol.
Nu føler parret, at de har fået rettens ord for, at afsnittet i lokalplanen med forbud mod plastvinduer er ugyldigt.
Den 21. juni i år frifandt Retten i Hjørring dem nemlig med den begrundelse, at afslaget på dispensation var ugyldigt, idet afslaget ”ikke indeholder en tilstrækkelig og konkret vurdering med inddragelse af alle relevante og saglige kriterier” og at ”de isatte vinduer - efter det oplyste - lever op til lokalplanens krav om fremtræden, at vinduerne er monteret i de oprindelige vindueshuller, at de har en udformning, der er lig de vinduer, der sad i huset i 1973, samt at det selv på kort afstand ikke er muligt at skelne mellem de isatte vinduer og aluminiumsvinduer.”
”Som husejere håber vi meget, at denne dom kan medvirke til at der kommer fokus på, at kommuner i fremtiden er nødt til at gå ind og vurdere på det æstetiske udtryk frem for på materialet, når de tager stilling i en byggesag. Hjørring Kommune har jo faktisk i lokalplanen selv meget omhyggeligt beskrevet dimensioner, fag, sprosser og så videre i deres krav til vinduers udformning. Forvaltningen indstillede da også til, at vi fik en dispensation, men alligevel blev der truffet en politisk afgørelse i sagen, som gik imod forvaltningens indstilling. Vi mente dengang og mener endnu, at det var udtryk for en urimelig forskelsbehandling, da der rundt omkring i byen sad en del vinduer i både plast, træ og træ/alu,” siger en lettet Lone Engberg, der nu glæder sig til at lægge sagen helt bag sig.
Professor i miljøret ved Københavns Universitet, dr. Jur. Peter Pagh har med stor interesse fulgt sagen, og selv diskuteret juraen bag problemstillingen med Lone Engberg under forløbet. For ham er den nemlig et billede på, at lokalplaner i henhold til Planloven og EU-lovgivningen kan stille krav om visuel fremtræden – men kun i meget særlige tilfælde om materialer – selvom det er en udbredt praksis blandt danske kommuner.
”Efter min vurdering er dommen rigtig. Den slår fast, at kommunen skulle have givet parret dispensation til at lade vinduerne sidde i huset, og den er dermed en underkendelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (nu Planklagenævnet), hvis afgørelse heller ikke var tilstrækkelig velbegrundet,” siger han og peger dermed på de to afgørelser som det centrale i sagen.
Dommen refererer da også til dem begge.
”Dommen kommer til at betyde, at Planklagenævnet fremover i sager om lokalplanforbud mod plastvinduer vil være tvunget til konkret at tage stilling til, om der i forhold til den enkelte ejendom er en planlægningsmæssig begrundelse for at forbyde plastvinduer. Den form for stillingtagen har manglet gennem flere år. ” tilføjer professoren, som ikke tøver med at kalde dommen principiel.
”Fremover må forventes, at nævnet reviderer sin egen tidligere praksis, da der i modsat fald må forventes en eller flere sager i fremtiden vil blive prøvet ved domstolene,” vurderer han.
Hos brancheforeningen VinduesIndustrien har man også fulgt sagen fra Lønstrup tæt gennem flere år. Foreningens medlemmer oplever nemlig hyppigt at kommuner rundt omkring i landet hænger fast i gamle fordomme og forsøger at afskære husejerne fra at bruge vinduer i et eller flere bestemte materialer, som ellers er helt lovlige. Og den form for materialediskrimination er et problem, vurderer man.
”Vi ser det her som en sejr for moderne vinduer. Vores produkter skal leve op til en lang række krav i både national lovgivning og helt ned til lokalplanniveau. For eksempel i forhold til isoleringsevne, klimabelastning, dimensionering af profiler og sprosser og meget andet. Derfor er der over de seneste år udviklet mange nye multimateriale-vinduer, som i deres fremtræden passer til den varierede danske facadearkitektur, og samtidig lever op til verdens skrappeste energikrav,” lyder det fra VinduesIndustriens formand, Claus Arberg, som samtidig er formand for brancheforeningens plastsektion og direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S.
Foreningens cirka 50 medlemsvirksomheder fremstiller flere hundrede forskellige vinduestyper til både nybyg og udskiftning. Tilsammen leverer virksomhederne vinduer til bygninger med vidt forskelligt facadeudtryk og fra mange forskellige tidsaldre. Og man skal helt tæt på for at se forskel på, hvilket materiale, vinduerne er fremstillet af.
”Vi hilser det velkomment, at kommunerne tager stilling til vinduernes design og udformning. Men de skal overlade til fagfolk og bygherre at beslutte, hvilket materiale vinduerne bedst fremstilles i. Og når et materiale en gang er lovligt, skal de ikke gå ud og forbyde det i deres lokalplaner, medmindre der er tale om en fredet og historisk bygning eller bymidte af helt særlig karakter. Det har vi nu endelig fået rettens ord for,” siger Claus Arberg.
Aarhus, den 6. maj 2021
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her)
Der var Brexit. Der var Corona. Der var en ekstraordinær nedlukning af Nordjylland – et område, hvor en stor del af de danske vinduesfabrikker ligger. Heller ikke vinduesbranchen gik fri af bekymringer i 2020, inden året alligevel, takket være boligejernes lyst til at energiforbedre deres boliger, sluttede med en beskeden samlet fremgang på det danske marked.
Nu er 2021 godt i gang, og salget i Danmark har for alvor taget fart: Produktionsstatistikken for VinduesIndustriens medlemsvirksomheder i første kvartal af 2021 viser en fremgang i salget til det danske marked på 10,7 procent.
Direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, Johny H. Jensen, peger på Corona som en trist, men vigtig baggrund for branchens fremgang på det danske marked.
”Vi ved, at der gennem de seneste år har været en stigende interesse for vinduesudskiftninger i eksisterende ejendomme. Men mange har gået og ventet på det helt rigtige tidspunkt og måske et lille puf. Der er ingen tvivl om, at Coronanedlukningen, hvor mange boligejere blev sendt hjem fra arbejde og fik øje på energimæssige forbedringspotentialer ved boligen, har været med til at sætte skub i udviklingen. Tendensen er blevet forstærket af sparede feriebudgetter, udbetaling af indefrosne feriepenge og opmærksomheden omkring energirenovering, som er fulgt med Bygningspuljens tilskudsordning,” lyder det fra branchedirektøren.
Men den øgede efterspørgsel på nye vinduer øger selvsagt også efterspørgslen på materialer til produktionen. Og her er den danske vinduesbranche i konkurrence med andre landes vinduesbrancher – og andre brancher i det hele taget.
Som følge af nedlukning i andre lande og en samtidig øget efterspørgsel på råvarer ser man nu en begyndende mangel på materialer til fremstilling af blandt andet vinduer. Så selvom salgstallene giver anledning til glæde i vinduesbranchen, frygter branchedirektøren at det kan påvirke priserne på materialer – og dermed på vinduer.
”Lad mig starte med at slå fast, at vi er taknemmelige over hvordan vi som branche er kommet igennem 2020, og at 2021 også fortsat ser ud til at blive et godt år for salget af kvalitetsvinduer til det danske marked. Vi har gennem flere år efterlyst politiske incitamenter til at sætte gang i vinduesudskiftninger på renoveringsmarkedet, fordi der er enorme energibesparelser at hente ved at skifte vinduer ud i eksisterende bygninger. Men coronakrisen har desværre medført begyndende mangel på råvarer hos nogle af branchens underleverandører, og det mærker vi nu i form af længere leveringstid på de materialer, som indgår i fremstilling af vinduer: Især glas, aluminium og kernetræ,” siger Johny H. Jensen.
En anden af de faktorer, som har skubbet til interessen for at skifte vinduer, er Bygningspuljens tilskudsordning for vinduesudskiftninger. Udsigten til store enkelttilskud har givet mange boligejere lyst til at gøre alvor af planerne om at skifte de gamle vinduer ud med nye. Og det er i sig selv positivt. Men på grund af puljens forholdsvis beskedne ramme, har kun få kunnet få glæde af tilskuddet.
”Det kan meget vel være, at den vækst, vi ser lige nu, er udtryk for den stop-and-go effekt, vi tidligere har advaret Energistyrelsen imod, og det siger sig selv, at det vil være skadeligt for branchen. Men det kan også være, at vi ser på et marked, som i forvejen er varmt, og som Bygningspuljen nu smider benzin på, så det risikerer at blive overophedet. Under alle omstændigheder skaber det en helt utrolig uro på markedet i tiden omkring de dage, hvor puljen åbner for nye ansøgninger, og lige så pludseligt lukker igen, når puljen er opbrugt efter nogle timer,” ærgrer Johny H. Jensen sig.
”Den uro og usikkerhed kunne vi godt have undværet,” tilføjer han.
Uden nogen evidens for at det skaber mærkbare energibesparelser, er kriterierne for at opnå tilskud efter Bygningspuljens tilskudsordning endnu strammere end kravene i Bygningsreglementet - som ellers er verdens skrappeste.
”Oveni uroen må vi konstatere, at der er skabt en uhensigtsmæssig dobbeltregulering på markedet for vinduer, som betyder, at forbrugerne nu er usikre på, hvad der er det mest energibesparende vindue til deres bolig,” fortæller Johny H. Jensen.
Men forskellen er i virkeligheden marginal. Siden 1. februar i år skal vinduer til både nybyg og udskiftning nemlig som minimum være energineutrale: Der må ikke slippe mere varme ud, end den varme, vinduet tilfører boligen fra solens stråler i opvarmningssæsonen. Det svarer til energiklasse A. Og besparelsen ved at skifte fra gamle 2-lags vinduer til nye vinduer i klasse A er stor – mens merbesparelsen ved at vælge de klasser, der er indført i Bygningspuljen er mere eller mindre teoretisk. Især hvis vinduerne skal sidde i et ældre hus.
Johny H. Jensen har derfor et råd til de boligejere, som har fået afslag på ansøgning om tilskud via Bygningspuljen:
”Jeg vil råde boligejerne til alligevel at gå videre med planen om at skifte vinduerne ud. Men I stedet for at begrænse sig til at vælge mellem de vinduer, som er på Bygningspuljens positivliste, kan de nu vælge blandt alle de produkter, som lever op til Bygningsreglementet – altså vinduer i Energiklasse A. Her er udvalget og den arkitektoniske variation stor, og besparelsen på bygningens energiforbrug er mere eller mindre den samme,” siger han og slutter:
”Og så vil det være en fordel, at man indstiller sig på, at leveringstiden godt kan være nogle uger længere på grund af den store interesse for at skifte vinduer. Til gengæld kan man glæde sig over, at man har bidraget til den grønne omstilling, og man kan se frem til mere komfort inden døre og en besparelse på varmeregningen i mange år fremover.”
Aarhus, 9. april 2021
(Læs eller download pressemeddelelsen som pdf her.)
Da Energistyrelsen og VinduesIndustrien i 2010 indgik en aftale om energimærkning af vinduer, var det i sammenhæng med en aftalt skærpelse af kravene i Bygningsreglementet på 25 % i hhv. 2010, 2015 og 2020 fra først energiklasse C, så B og til sidst A. For at leve op til kravene i energiklasse A skal vinduet som minimum være energineutralt: Der må ikke slippe mere varme ud, end den varme, vinduet tilfører boligen fra solens stråler i opvarmningssæsonen.
Og ifølge både VinduesIndustrien, dansk forskning og byggebranchens eksperter er det ikke rentabelt at stille højere krav end energiklasse A til vinduer, når det drejer sig om udskiftning i eksisterende bygninger. Nyere dansk forskning viser endda, at de yderligt skærpede krav, der stilles i Bygningspuljen, rent faktisk medfører en øget CO2-udledning og ikke en reduktion, som den er tiltænkt, når hele vinduets livscyklus indregnes, fra vinduets fremstilling til bygningens drift, etc.
Derfor var ministeren tidligere i marts på afveje, da han afgav et skriftligt svar til Venstres Torsten Schack Pedersen i forbindelse med Bygningspuljens tilskudsordning, hvor der til lejligheden er opfundet to nye energiklasser. Af ministerens svar fremgår det nemlig, at:
”Energimærkningsordningen for vinduer blev aftalt i 2010, og den er ikke ændret siden. Det står i kontrast til, at Bygningsreglementets minimumskrav er skærpet flere gange i samme periode.”
Det skuffer Johny H. Jensen, som er direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, at ministeren tilsyneladende forestiller sig, at der ingen grænse er for, hvor meget varme nye vinduer kan spare i gamle bygninger.
”Energimærkning A-G giver god mening for de strømforbrugende apparater som vaskemaskiner, køleskabe, mv. som en letforståelig forbrugerhjælp til at vælge de mest energieeffektive produkter. Anderledes forholder det sig med vinduer, som er en bygningskomponent, der skal levere frisk luft og dagslys til en bolig og hvor energieffektiviteten af vinduet skal sættes i sammenhæng med den bygning, hvori vinduerne indbygges fx i passiv- eller aktivhuse, lavenergihuse, eller i den ældre boligmasse, som fx en ældre murermestervilla. Professor ved Aalborg Universitet og medlem af regeringens klimaråd som bygningsekspert, Per Heiselberg, har tidligere slået fast, at der ingen målelig effekt er på energiforbruget, hvis vinduer i den gamle boligmasse udskiftes med vinduer, jf. Bygningspuljens energiklasse 1 eller 2, frem for vinder, som opfylder mindstekravet i Bygningsreglementet svarende til energiklasse A i mærkningsordningen,” siger Johny H. Jensen.
Omdrejningspunktet i diskussionen er det såkaldte ”additionalitetsprincip”, som kort fortalt går ud på, at de vinduer, der kan gives tilskud til via Bygningspuljen, skal have endnu bedre energidata end mindstekravet i Bygningsreglementet. Et krav, som ellers blev skærpet med 25 % pr. 1. februar i år.
Hos vinduesproducenternes brancheforening ærgrer man sig over, at ministeren holder fast i additionalitetsprincippet, når den reelle ekstra besparelse for den enkelte bygningsejer i bedste fald er på nogle få hundrede kroner om året. – Målt på Energistyrelsens egen beregner!
” Ifølge beregninger udført på Energistyrelsens energiberegner viser det sig, at der for et typisk 70’er parcelhus beregningsmæssigt er en årlig varmebesparelse på 21,8 % hvis man skifter de gamle vinduer ud med det, der er lovkravet i dag. Vælger man den laveste af de nye tilskudsklasser, er der yderligere 1,1 % at hente, mens man med vinduer i den højeste tilskudsklasse sparer yderligere omkring 1%, svarende til 310 kr. pr. år. Det er den besparelse, ministeren stædigt holder fast i skulle være rentabel,” siger Johny H. Jensen, direktør for VinduesIndustrien .
Og skulle ministeren tvivle på sin egen styrelses beregninger, er der andre, som også har undersøgt rentabiliteten i vinduesudskiftninger holdt op mod de skærpede komponentkrav: Rapporter fra fx byggeforskningsinstituttet BUILD slår nemlig også fast, at der ikke er evidens for at påstå, at en teoretisk energibesparelse på yderligere 1-2 %, i forhold til A-mærkede vinduer, skulle medføre en ekstra besparelse i boligejernes faktiske energiforbrug.
”Efter vores opfattelse er de skærpede krav i bekendtgørelsen ren ’talmagi’, uden at der foreligger en dokumentation på effekten. De skærpede energikrav i bekendtgørelsen, i forhold til vinduer i energiklasse A, har i stedet pålagt industrien millionudgifter til ekstra dokumentation samt ændringer i produkterne, hvor der typisk er blevet foretaget et ændret rudevalg. Alle omkostninger er blevet lagt på produkterne, som så skal dækkes ind via tilskudspuljen. - Alt i alt et dårligt regnestykke for samfundet,” lyder det fra Johny H. Jensen.
Ifølge en rapport udarbejdet for brancheforeningen VinduesIndustrien kan ca 70% af de ca 52 mio. m2 vinduer, som sidder i danske boliger i dag, udskiftes til vinduer i energiklasse A – altså minimumskravet i Bygningsreglementet – med et besparelsespotentiale på svimlende 4.327 GWh om året.
”Det har krævet rigtig meget produktudvikling at nå dertil, hvor vi er i dag: Hvor danske vinduer er blandt verdens mest energieffektive. Men vi må også sige, at vi ikke anser det for hverken rentabelt eller fornuftigt at kræve yderligere skærpelser, idet al forskning peger på den manglende rentabilitet og såkaldte ”Rebound Effekt”. Der er simpelt hen ikke evidens for, at en yderligere skærpelse vil blive omsat til reelle energibesparelser i det faktiske energiforbrug,” siger Johny H. Jensen og tilføjer:
”Lad mig understrege, at potentialet for energibesparelser ved at skifte vinduer i ældre ejendomme er enormt, og vi hilser alle former for tilskyndelser velkomne. Men ministeren rammer langt forbi skiven, når han vælger at plukke de højest hængende frugter i form af de nye tilskudsklasser – i stedet for at plukke de lavthængende frugter ved at foreskrive Energiklasse A, som er de energineutrale vinduer, branchen har brugt 10 år på at udvikle, og som kan bidrage til så enorme besparelser i sig selv.”
Aarhus, den 10. november 2020
(Download pressemeddelelsen som pdf her)
Hvert år bliver 1 procent af den eksisterende bygningsmasse i Danmark energirenoveret. Men hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål, som er sat for både 2030 og 2050, er det nødvendigt, at dette tal fordobles. Det slår professor ved Aalborg Universitet og medlem af regeringens klimaråd som bygningsekspert, Per Heiselberg, fast.
Umiddelbart virker det derfor logisk og tiltrængt med en tilskudsordning for energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse som den, der blev lanceret den 15. oktober af Energistyrelsen under navnet Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse.
”Hvis vi holder fast i, at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 % i 2030, og at vi som samfund skal være CO2-neutrale i 2050, så er vi nødt til at se på, hvad der giver den mest omkostningseffektive omstilling, herunder hvilken rolle energibesparelser i bygningsmassen spiller,” siger professor Per Heiselberg.
”I forhold til 2050-målene viser analyser, at det omkostningseffektive niveau for energibesparelser i bygningsmassen er omkring 30 procent. Altså at vi skal opnå en reduktion af energiforbruget i vores byggeri på omkring 30 procent i forhold til i dag. I forhold til 2030, svarer det til et niveua i størrelsesordenen 10-15 procent,” uddyber han.
Spørgsmålet er derfor, om den nye tilskudsordning kan fremme eller forsinke den udvikling.
En af måderne, en bygning kan blive mere energieffektiv på, er ved at få udskiftet gamle vinduer med nye.
Ifølge en rapport udarbejdet for brancheforeningen VinduesIndustrien kan ca. 70 % af de ca. 52 mio. m² vinduer, som sidder i danske boliger i dag, udskiftes til mere energieffektive vinduer med et besparelsespotentiale på svimlende 4.327 GWh om året.
Det enorme potentiale skyldes blandt andet, at de danske krav til vinduers energieffektivitet gennem Bygningsreglementet er strammet med 25 % tre gange siden 2010. Altså er vinduerne i dag 75% bedre end for 10 år siden. Konkret må der i dag kun monteres vinduer i både renoveringsprojekter og nybyggede beboelsesbygninger, hvis vinduerne som minimum er energineutrale. Og produkterne er udviklet, så de passer til hele den varierede, danske facadearkitektur.
”Der ligger et kæmpe udviklingsarbejde bag de produkter, som vores branche i dag kan præsentere. Og der ligger et kæmpe lovgivningsmæssigt arbejde bag at vi er kommet derhen, hvor kravene til både nybyg og renovering er så høje, som de er. Derfor er det den rigtige timing at tilskynde til vinduesudskiftninger nu. Og som sådan er det velkomment med et økonomisk incitament,” lyder det fra VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.
Men der er et men.
Tilskudsordningen har bremset for salget
Tilskudspuljen deles ud efter særlige kriterier, og i størrelsesordenen 25-30 procent af markedsprisen for vinduerne. Og det har nu store konsekvenser for branchens virksomheder, der ellers gennem de seneste 10 år har underkastet sig verdens strengeste energikrav gradvist og ganske frivilligt.
Foreningens formand, Claus Arberg, fortæller hvordan tilskudsordningen nu gør mere skade end gavn.
”I deres stræben efter at fremme den grønne omstilling har Energistyrelsen udsendt en bekendtgørelse, som på grund af tilskuddets størrelse ikke kan gives ret mange gange, før kassen er tom. Dermed er der skabt et ”stop-and-go” på markedet, som både skader virksomhederne og den grønne omstilling,” lyder det fra Claus Arberg.
Således kan flere vinduesproducenter nu fortælle, at ordrer bliver annulleret, fordi bygningsejerne ikke nåede at få ansøgt om tilskud, inden puljen var opbrugt.
”VinduesIndustrien har tidligere givet udtryk for, at der skal politiske ambitioner og en klog lovgivning til for at kunne indfri Danmarks klimalov om 70 % reduktion af CO²-udslippet, og at energirenoveringer er et vigtigt skridt på vejen. Og det står vi ved. Men denne lovgivning er decideret uklog: Energistyrelsen har med gammelkendte metoder om additionalitet på produktniveau efter min bedste overbevisning ramt et pænt stykke ved siden af skiven,” fortsætter Claus Arberg.
Tilskudsordningen er nemlig skruet sammen omkring et såkaldt additionalitetsprincip, som betyder, at for at blive tilskudsberettiget, skal et vinduessystem være endnu mere energieffektivt end lovens mindstekrav. Som altså er ekstremt højt i forvejen.
”Nu er vi havnet i en situation, hvor kun få husejere får skiftet vinduer, fordi tilskuddet er opbrugt. Og for de heldige ejere af ældre boliger, som slap igennem nåleøjet, gælder det så, at de nye vinduer skal være væsentligt mere energieffektive end vinduerne i det nybyggede hus i energiklasse A længere nede ad vejen. Vi risikerer at gentage brøleren fra 70’erne, hvor tilskud af denne kaliber ændrede facadearkitekturen i mange ældre ejendomme til ukendelighed,” lyder det fra Claus Arberg med en hovedrysten.
Hvorvidt de høje krav i tilskudsordningen til vinduernes energiperformance har en mærkbar effekt på bygningens energiforbrug, stiller Per Heiselberg sig tvivlsom overfor.
”Det bliver hurtigt en teoretisk diskussion. Men ham i murermestervillaen får ikke væsentligt mere ud af at sætte markedets mest energieffektive vindue i sit gamle hus end hvis han havde valgt et vindue, som lever op til de almindelige lovkrav, der er i dag,” siger professoren.
”I virkeligheden handler det om hvad man skal bruge pengene på: Er den ekstra energibesparelse for lille i forhold til den ekstra omkostning? Var det bedre at bruge pengene på nogle andre tiltag, som gav mere energibesparelse for bygningen? Tilskudsordningen knytter sig op på nogle enkelte teknologier og additionalitetsprincippet, hvorimod man slet ikke kigger på bygningen som helhed. Man bør se på den enkelte bygning og identificere, hvor man får mest energibesparelse for pengene i stedet for at pege nogle enkeltdele i bygningen ud og lade dem få tilskud,” anbefaler professor Per Heiselberg.
Også branchedirektør Johny H. Jensen havde hellere set, at man greb fordelingen af tilskudsmidlerne an på en anden måde:
” Vi havde hellere set, at der blev belønnet med et direkte tilskud eller at det udløste et skattefradrag, når boligen kan rykke en hel klasse op på A-G skalaen i energimærkningsordningen for boliger,” lyder det fra branchedirektøren.
For de fleste ældre ejendommes vedkommende vil det for eksempel kunne ske ved at udskifte vinduerne til energineutrale vinduer, som er mindstekravet i dag. Men i princippet ville alle former for energirenovering kunne komme i spil. På den måde ville midlerne i den samlede pulje blive fordelt på de tiltag, der giver mest effekt på den enkelte bygning.
”Set fra branchens perspektiv er det den måde, klimaet får mest muligt gavn af de tilskudskroner, der er i spil – og uden at skade virksomhederne i byggebranchen,” slutter Johny H. Jensen.
Aarhus, den 14. oktober 2020
(Du kan downloade pressemeddelelsen som pdf her)
Med et halvt års forsinkelse blev den årlige generalforsamling for brancheforeningen VinduesIndustrien afholdt sidste fredag på et virtuelt møde. Forårets coronanedlukninger havde sat en stopper for afviklingen af den årlige vinduesdag, hvor branchen har tradition for at samles til netværk, faglige indlæg og generalforsamling i den over 40 år gamle forening.
I stedet rykkede vinduesproducenterne online, og generalforsamlingen vedtog at udvide bestyrelsen fra fem til syv medlemmer.
Ud over de to siddende bestyrelsesmedlemmer, som var på valg og som begge modtog genvalg, havde et enkelt bestyrelsesmedlem valgt at trække sig efter mange års engagement. Dermed var der tre ledige pladser i bestyrelsen, og her trådte Jens Sørensen, Outline A/S, Henrik Kjeldsen, Rationel A/S og Mikael Søgaard, Idealcombi A/S ind.
De tre nyvalgte medlemmer slutter sig således til Claus Arberg, Hvidbjerg Vinduet A/S, Henrik Eriksen, STM Vinduer A/S, Kaj Bundgaard, Krone Vinduer A/S og Frank Petersen, AP Facader A/S.
”Set i lyset af den konsolidering, der sker både i branchen og indenfor branchens organisationer, virker det logisk at også VinduesIndustrien konsoliderer sig og udvider sin bestyrelse. Med udvidelsen afspejler bestyrelsen både de små, mellemstore og store vinduesproducenter, samtidig med at alle materialer er repræsenteret,” lød det fra formanden, Claus Arberg, Hvidbjerg Vinduet A/S.
Og der bliver nok at forholde sig til for den nye bestyrelse, når den konstituerer sig ved det førstkommende bestyrelsesmøde.
”Foruden konsolidering hos flere aktører indenfor byggesektoren sker der meget i forhold til vinduer i denne tid, hvor krav om bæredygtighed i byggeriet kun går en vej, nemlig mod endnu bedre udnyttelse af energien i bygningerne, på byggepladsen og under fremstilling af byggevarerne,” sagde Claus Arberg under formandens beretning.
For eksempel udløber overgangsperioden for de nye lovkrav til vinduers energieffektivitet den 1. januar, og efter den dato skal alle nye vinduer som minimum være energineutrale – både når de er til nybyggede huse og til udskiftning i eksisterende bygninger. Dermed har Danmark formentlig de skrappeste energikrav til vinduer i verden.
Samtidig er der indført en ny, frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, som stiller høje krav til dokumentation af byggevarernes energidata.
Men også emner som indbrud og tilførsel af frisk luft til boligen er noget af det, der er og fortsat vil være fokus på, og som involverer vinduer, lyder spådommen fra vinduesbranchen.
Under formandens beretning blev medlemmerne også præsenteret for branchens omsætningstal i 2019 fordelt på salg i Danmark og i udlandet. Og det så jo ganske fornuftigt ud, den gang i januar, hvor tallene blev indberettet af foreningens medlemmer.
Men billedet kommer til at rykke sig noget, næste gang Vinduesindustrien holder generalforsamling – forhåbentlig til foråret.
”På den ene side oplever vi en markant øget interesse i Danmark for energirenovering af boligen og herunder måske udskiftning af de gamle vinduer. Men på den anden side oplever vi også, at salget især i Storbritannien er gået tilbage de senere år, og med coronakrisen har det været svært at opdyrke nye markeder i løbet af 2020,” konstaterede Claus Arberg i formandens beretning 2019.
Aarhus, 16. september 2020
(Du kan downloade pressemeddelelsen som pdf her)
Afgiver dine vinduer mere varme fra boligen, end de optager fra solens stråler? Hvis vinduerne er mere end 10 år gamle er svaret sandsynligvis: Ja! 40 % af Danmarks samlede energiforbrug går til bygninger, og en stor del af energien forsvinduer ud af dårligt isolerede vinduer igen.
Men efter 1. januar 2021 skal alle nye vinduer i både nybyg og til renovering leve op til de nye energikrav – formentlig verdens skrappeste – i Bygningsreglementet. Kort fortalt må vinduerne ikke bortlede mere varme fra boligen end de optager gennem solens stråler.
75 procent bedre vinduer på 10 år
I et samarbejde med myndighederne har vinduesbranchen siden 2009 forbedret minimumskravene til nye vinduers energimæssige ydeevne hele tre gange med 25 procent hver gang. Til januar sker det for tredje gang, men eftersom branchen har været med til at sætte ambitionsniveauet, er det ikke noget, der kommer bag på vinduesproducenterne: Produkterne er klar.
”Vores medlemmer har siden 2009 haft et skarpt fokus på at præstere en forbedring af vinduernes energimæssige ydeevne med de 75 procent, som vi aftalte med Energistyrelsen dengang. Det er der ikke mange andre brancher eller produktgrupper, som kan præstere,” lyder det fra Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen VinduesIndustrien.
Gennem ambitiøs og intens produktudvikling er det er lykkes at få alle vinduestyper med, så vinduesproducenterne i dag kan tilbyde vinduer, som svarer til Energiklasse A, indenfor alle materialetyper og ikke mindst alle designs fra den danske facadearkitektur.
”Det har hele tiden været afgørende for vores medlemmer, at man fortsat skal kunne købe vinduer i alle de foretrukne materialer og udformninger, men at vinduerne også kan leve op til de meget skrappe energikrav. Og det er lykkedes, oveni at der er blevet udviklet helt nye måder at konstruere vinduer på, som vi slet ikke kendte for bare 20 år siden, men som passer til en stor del af byggeriet fra anden halvdel af 1900-tallet,” tilføjer branchedirektøren.
Nu gælder de nye regler
Den 1. juli trådte de nye regler i kraft. Det skete med en ændringsbekendtgørelse til Bygningsreglementet (BR18) og en overgangsperiode på 6 måneder, som udløber den 1. januar. Herefter er det altså slut med at montere vinduer svarende til energiklasse B, medmindre det er i sommerhuse eller bygninger, der ikke er omfattet af bygningsreglementet – fx en fredet bygning.
Overgangsperioden fra 1. juli til 31. december har gjort det muligt at færdiggøre de projekter, som allerede var i støbeskeen, og hvor der er valgt en vinduesløsning, som svarer til energimærke B.
” VinduesIndustrien i Danmark har været igennem en stor omstilling over de sidste år og har formået at udvikle og producere vinduer med meget høj energimæssig ydeevne. Der er foregået en stor produktudvikling frem mod indførelsen af sidste trin i kravene her i 2020,” konstaterer chefkonsulent i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Niels Bruus Varming, som er den, der har ansvaret for Bygningsreglementet i styrelsen.
Besparelser på 1 tons CO2 og tusinder af kroner
En vinduesudskiftning i dag er for de fleste boligejeres vedkommende lig med en markant reduktion af boligens energiudgifter, som gerne skrumper med flere tusinde kroner om året. Ofte rykker boligen samtidig en hel energiklasse op på energimærkningsskalaen, hvilket sætter et pænt aftryk på en fremtidig salgspris eller vurdering. Faktisk viser beregninger, at op mod 100 procent af investeringen i nye vinduer kommer igen på salgsprisen af boligen. Og målt på CO2-udslip kan der spares helt op mod 1 tons CO2 pr. bolig, hvis gamle vinduer skiftes ud med nye.
”Folketinget har vedtaget en ambitiøs målsætning om at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent frem mod 2030 og være energineutral senest i 2050. Eftersom bygninger står for omkring 40 procent af energiforbruget i Danmark, kan nye vinduer være med til at gøre en stor forskel,” siger Johny H. Jensen, og peger på EU´s anbefalinger om at få sat skub i bygningsrenoveringer, herunder vinduesudskiftninger.
I øjeblikket bliver under 1 procent af den danske bygningsmasse hvert år energirenoveret, til trods for at EU's Bygningsdirektiv anbefaler en renoveringsrate på omkring 3 procent. Og potentialet i Danmark er enormt: Ud af de ca. 52 mio. m² vinduer, som sidder i danske boliger, kan ca. 70 procent udskiftes til mere energieffektive vinduer med et besparelsespotentiale på svimlende 4.327 GWh om året.
”Det er groft sagt vinduer fra før årtusindskiftet, der ved en udskiftning kan spare boligejeren eller -lejeren for mange udgifter og klimaet for et unødvendigt varmeforbrug,” siger Johny H. Jensen, idet langt størsteparten af vinduer fra før årtusindskiftet har en energiydeevne svarende til energimærke C eller endnu ringere.
Glasset er ikke nok
De nye energiforbedrede vinduer vil ofte være med ruder i tre lag glas. Men det er ikke den eneste opgradering, vinduerne har fået. Mange af de nye vinduer er også konstrueret med isolerende materiale i profilerne, hvilket også forbedrer vinduets energiydeevne.
”For bare ti år siden kunne det i visse tilfælde betale sig at skifte ruden alene, hvis man ville forbedre sin boligs energiforbrug. Det kan det ikke i dag, hvor en rudeudskiftning vil resultere i at vinduet svarer til energimærke D – altså langt under dagens standard,” fortæller Johny H. Jensen.
”Der er simpelthen foretaget så mange forskellige konstruktive tiltag, at de gamle rammer og karme er energiteknisk forældede. Dels vil de ikke kunne bære de nye 3-lags ruder, som er produceret på højteknologiske anlæg, og dels betyder nye og bedre metoder til indbygning af ruden at der for flere modellers vedkommende er tilføjet et eller flere ekstra tætningsplaner, som yderligere begrænser varmetabet,” uddyber han og slutter:
”2021 bliver på mange måder en milepæl for foreningens medlemsvirksomheder, som gennem et målrettet udviklingsarbejde nu kan tilbyde produkter som kan medvirke til at Danmark kan opfylde klimaambitionen om at blive et meget energieffektivt samfund.”
FAKTA:
Nye lovkrav til vinduer og døre i nybyggeri og ved udskiftninger gældende fra 1. januar 2021
For vinduer, glasfacader, ovenlys, glastage er lovkravet gældende for elementer i referencestørrelsen 1,23 x 1,48 m. For yderdøre 1,23 m x 2,18 m. For skyde- og foldedøre 2,50 x 2,18 m, i en udformning med henholdsvis 2- og 3 fag.
Lydglas og andre funktionsglas kan fortsat anvendes, hvis referencevinduet opfylder kravet til energibalancen. Der kan også vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g- værdi), hvis der kan påvises en energibesparelse ved det.
Formlen for beregning af energibalancen Eref for vinduer og yderdøre med glas og tagvinduer er forskellige.
Fortalt med tal
Blandede følelser er det, der bedst beskriver reaktionen hos brancheforeningen VinduesIndustrien, da tallene for omsætningen i andet kvartal blev offentliggjort. For selvom man havde forventet et fald i salget til udlandet, er det alligevel første gang, segmentet har vist en negativ udvikling på 48,7 procent i et enkelt kvartal. Omvendt stod salget i Danmark for en vækst i omsætningen på 3,1 procent i kvartalet, hvor landet i store perioder var lukket næsten helt ned.
”De sidste par år har vores medlemsvirksomheder måttet navigere efter, at salget i Storbritannien gik både op og ned i takt med at dramatikken omkring Brexit udviklede sig. Men andet kvartal 2020 kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne som det kvartal, hvor salget til udlandet faldt med næsten 50 procent i forhold til året før,” lyder det fra branchedirektør Johny H. Jensen.
Det er fortsat Storbritannien, der trækker tallene ned - nu sammen med Skandinavien og Tyskland.
”Men lyspunktet er, at salget i Danmark er steget med 3,1 procent i andet kvartal. Det er vi stolte og taknemmelige over, for det har krævet mange foranstaltninger og hurtige omstillinger på de enkelte arbejdspladser for at kunne holde produktionen kørende med respekt for de retningslinjer, som myndighederne løbende har udstukket,” fortsætter Johny H. Jensen.
Claus Arberg er bestyrelsesformand for VinduesIndustrien og selv vinduesproducent. Han vurderer, at salget i andet kvartal er holdt oppe af renoveringsprojekter og boligselskaber samtidig med at mange hjemmearbejdende eller hjemsendte danske boligejere fik lyst til at gøre noget ved deres bolig. På markedet for nybyg går det i øjeblikket knap så hurtigt.
” I marts måned var vi selv ude og opfordre regeringen til at gøre noget ved anlægsloftet, så der kunne blive givet grønt lys til energirenoveringer i kommunale bygninger. I stedet blev det til en generel suspendering af anlægsloftet, hvilket selvsagt er endnu bedre,” siger Claus Arberg og tilføjer, at der formentlig kommer til at gå lidt tid inden suspenderingen af anlægsloftet viser sin effekt i forhold til vinduesudskiftninger.
”Vi håber også, at Landsbyggefondens øgede muligheder på sigt vil give nogle vinduesordrer til vores branche, for selvom det går godt med salget herhjemme, mangler vi stadig en del af salget til udlandet,” minder han samtidig om.
Hvordan udviklingen kommer til at forløbe resten af året er dog endnu for tidligt at spå om.
”Vi tror på, at der kommer en hverdag igen efter corona, hvor flere af de dagsordener, som er skubbet i baggrunden, vender tilbage. For eksempel klimadagsordenen, som vores branche har arbejdet efter i mange år,” lyder det fra VinduesIndustriens formand.
Siden 2009 er myndighedernes krav til nye facadevinduers energieffektivitet strammet med foreløbig 50 procent, og fra nytår med yderligere 25 procent. Det betyder, at vinduer, som er fremstillet efter den danske branchestandard, DVV, lukker mindst lige så meget gratis solvarme ind, som de slipper ud igen.
”Det er enorme forbedringer af vinduernes energiperformance, vi har set gennem de seneste ti år, og det har krævet en intens produktudvikling hos de enkelte virksomheder. Fra 1. januar 2021 skal alle vinduer kunne leve op til det, der i dag svarer til et A-mærket vindue, og det er noget, som vil kunne ses på bygningernes energiforbrug. Der ligger en betydelig samfundsmæssig energibesparelse, hvis vi skruer op for tempoet i udskiftningen af gamle, utætte vinduer i den eksisterende bygningsmasse,” lyder det fra Claus Arberg.
Faktisk viser beregninger, at helt op til 7 procent af Danmarks samlede energiforbrug ryger direkte ud af utætte vinduer. Derfor håber han, at både politikere og boligejere vil fortsætte med at prioritere energirenovering af bygninger, når der kommer en ny hverdag efter coronaepidemien.
Hvordan og hvornår salget til udlandet igen vil vise positive takter kommer an på mange forhold, herunder Brexit, corona og udviklingen i de enkelte landes økonomier.
Du kan downloade pressemeddelelsen som pdf her.
For yderligere kommentarer kontakt :
Johny H. Jensen
Direktør, VinduesIndustrien
5121 2419
Aarhus, den 18. juni 2020
Når solen skinner udenfor, er det ikke altid termometret stopper med at kravle opad indendøre, før det er for sent. Den problematik kender mange danskere, som bor i nybyggede eller nyrenoverede boliger. Det betyder, at den mekaniske ventilation får lov til at køre også om sommeren, selvom det er med til at presse boligens energiforbrug opad.
Årsagen peger to veje: Dels er bygningers klimaskal blevet mere tæt og bedre isoleret end tidligere, og dels har stadigt større glaspartier med færre oplukkelige vinduer sneget sig ind i den danske facadearkitektur.
"I dag lukker langt de fleste moderne vinduer mindst lige så megen gratis solvarme ind, som der forsvinder ud gennem glasfladen om natten og på kølige dage. Alene siden 2010 er der sket en forbedring af vinduers energimæssige egenskaber på 75 procent. Dermed er der skabt en ny problematik for danske arkitekter og planlæggere at forholde sig til; at boligen risikerer at blive overophedet," fortæller direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, Johny H. Jensen.
Løsningen er selvsagt ventilation - men ventilationen behøver ikke ske gennem et mekanisk ventilationsanlæg, slår guiden "Naturlig Ventilation til køling af boliger" fast. For mindre kan også gøre det.
Guiden, som er blevet til med afsæt i en række internationale forskningsprojekters resultater, er udgivet af Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Professor Per Heiselberg har stået for arbejdet med at udarbejde guiden i samarbejde med en række forskere og eksperter og med økonomisk støtte fra VELUX og VinduesIndustrien.
"Guiden henvender sig til arkitekter, rådgivende ingeniører, typehusfirmaer og andre professionelle, som projekterer nye boliger eller renoverer eksisterende huse," fortæller Per Heiselberg og tilføjer, at der primært er fokus på enfamilieshuse.
Gennem 50 sider fører Per Heiselberg og hans medforfattere gradvist læseren gennem de problematikker, der kan føre til overophedning - samt retningslinjer og vejledning i forhold til designprocessen af huset; hvilke problemstillinger, der bør overvejes undervejs, hvis man vil undgå at varmen kommer ind i boligen og hvordan man ved hjælp af udeluft alene kan slippe af med den igen, hvis det alligevel sker.
"Det nye er, at vi medregner problematikker omkring for stort solindfald. I denne guide bliver rådgiverne både vejledt i hvor stort behovet for solafskærmning er, og samtidigt i størrelsen på åbningsarealerne og deres ideelle placering," lyder det fra professoren.
Men guiden går videre end til at opstille beregninger for effektivt åbningsareal, effektiv højde for opdrift, tips til valg af ventilationsstrategi og den slags konkrete værktøjer.
Forfatterne har medtaget to designeksempler og udført beregninger for, hvor mange timer i sommerperioden juni - august, der vil være overophedning med eller uden solafskærmning og naturlig ventilation.
Det ene eksempel er en renoveret ældre bolig i to etager, og det andet eksempel er en nybygget familiebolig i et plan. For begge boligers vedkommende lykkedes det at reducere antallet af timer med overophedning til tæt på nul.
At problematikken er værd at tænke ind i designfasen af nye huse kommer bag på de færreste. Men guiden kan som nævnt også bruges i forbindelse med større renoveringer af ældre huse.
"Der findes rigtig mange parcelhuse fra 70'erne med relativt store glasarealer mod syd. Hvis man energioptimerer sådan et hus med effektiv isolering og nye vinduer med bedre glas end de gamle, kan det godt give problemer med overophedning. Derfor er det både interessant at kigge på, hvad man kan gøre ved store renoveringer og ved nybyg," fortæller Per Heiselberg om begrundelsen for, at de to eksempler er med i guiden.
Guiden viser altså, at der ikke er grund til at ærgre sig, når solen skinner om sommeren. Heller ikke selvom man bor i et hus med mange vinduer - når blot et tilstrækkeligt antal af dem kan åbnes, og når der er tilstrækkelig udvendig solafskærmning.
"De fleste vil blive overrasket over, hvor tæt man kan komme på komforttemperatur hele året rundt, hvis man bruger principperne for naturlig ventilation optimalt. Men faktum er, at det næsten altid kan lade sig gøre - både i nybyggede og renoverede, gamle huse. Med denne guide vil vi gerne slå et slag for at arkitekter, planlæggere og husejere husker at få et tilstrækkeligt antal oplukkelige vinduer med i projektet, når der skal bygges nyt eller renoveres. For selvom det danske klima ikke altid er lige venligt, så skinner solen heldigvis en gang imellem," lyder det fra branchedirektør Johny H. Jensen.
Du kan downloade guiden gratis her.
Aarhus, den 28. maj 2020
Har du eller din virksomhed overvejet at skifte vinduer i boligen eller erhvervsbygningen? Så er der flere gode grunde til at gøre det nu, hvor en ordre er med til at holde hjulene kørende i både industrien og byggeriet. Samtidig gør du noget godt for klimaet.
De økonomiske hensyn
En vinduesudskiftning kan bidrage med meget, herunder at mindske bygningens energiforbrug, og dermed gøre den mere økonomisk i drift. Det ved de fleste bygningsejere allerede. Men en vinduesudskiftning hjælper også både industrien og byggeriet i et Danmark, som står på tærsklen til at rejse sig efter forårets coronaepidemi og den nedlukning i store dele af samfundet, som har været konsekvensen.
- Som leverandører til byggebranchen er det ikke kun vores egne arbejdspladser, men også håndværkernes, der er på spil, hvis de ikke modtager de nødvendige byggematerialer til nybyg og renovering, minder Johny H. Jensen, direktør i brancheforeningen VinduesIndustrien, om.
Men faktisk har produktionen af nye vinduer og døre ikke stået stille på noget tidspunkt under coronakrisen. Uden afbrydelse har vinduesproducenterne leveret deres produkter med samme sikkerhed og i den samme høje kvalitet som før.
Og det glæder branchedirektøren, at de tusindvis af arbejdspladser i vinduesbranchen foreløbig ser ud til at have stået distancen for den påvirkning, coronaepidemien har haft på erhvervslivet.
Foreningens medlemmer tæller 46 små og store vinduesproducenter - svarende til omkring 90 procent af det danske marked for vinduer og yderdøre.
De sundhedsmæssige hensyn
At det har kunnet lade sig gøre at holde produktionen kørende skyldes ikke mindst, at der hele tiden har været styr på de sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med produktion og udskiftning af vinduer. De danske vinduesproducenter har indført skrappe interne forholdsregler og fulgt de anbefalinger og retningslinjer, myndighederne har udstukket under coronaepidemien. De samme muligheder har transportører og håndværkere, som efterfølgende skal håndtere en vinduesordre.
Selve skiftet fra de gamle til de nye vinduer tager ikke mange timer, og også her vil det være muligt at træffe de nødvendige forholdsregler, der skal til for at beskytte beboere eller medarbejdere i bygningen.
Hensynet til klimaet
Ud over arbejdspladserne og samfundsøkonomien er der stadig hensynet til klimaet. Sådan var det før coronakrisen, og sådan er det stadig. Også her kan nye vinduer bidrage i en grad, som overrasker mange.
- Gennem de seneste 10 år er kravene til nye vinduer og døre blevet strammet to gange, og står overfor sin tredje stramning ved udgangen af 2020. Dermed er nye vinduers energieffektivitet forbedret med 75 procent siden 2009, fortæller Johny H. Jensen.
- Det har stillet meget høje krav til virksomhederne og deres produktudvikling at tilpasse sig en så markant stramning af kravene. Men det har båret frugt i en grad, så den danske vinduesbranche i dag kan tilbyde Europas, hvis ikke verdens mest energieffektive vinduer, tilføjer han og understreger samtidig, at det er det samlede vindues konstruktion og ikke blot ruden, som er blevet effektiviseret.
Derfor anbefaler branchedirektøren at man nu gør alvor af eventuelle planer om en vinduesudskiftning og tager det første skridt ved at finde sin foretrukne vinduesproducent på www.vinduesindustrien.dk/vinduesproducenter.
Afstand mellem - og inddeling af medarbejderne i mindre teams i produktionen og på byggepladser. Hjemmearbejdspladser for de fleste administrative medarbejdere. Hyppig afspritning af fælles berøringsflader. Frokost på arbejdsstationen og ikke i kantinen. Møder via Skype i stedet for ansigt til ansigt.
Det er blot nogle af de mange tiltag, som VinduesIndustriens medlemsvirksomheder har taget for at opretholde produktionen af vinduer og yderdøre i den nuværende situation.
Der blev lyttet meget opmærksomt hos landets vinduesproducenter, da Statsminister Mette Frederiksen den 11. marts lukkede alle offentlige arbejdspladser, som ikke har en kritisk funktion, ned. Målet var at understøtte, at den private sektor kan fortsætte bedst muligt i længst mulig tid.
- Vores medlemmer tager situationen meget alvorligt. Rundt hos de danske vinduesproducenter er der blevet iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger med det mål at holde produktionen kørende, fortæller direktør for VinduesIndustrien, Johny H. Jensen.
Flere af virksomhederne havde endda allerede taget deres forholdsregler i ugerne op til statsministerens tale. Og det er der flere grunde til.
- Som leverandører til byggebranchen er det jo ikke kun vores egne arbejdspladser, men også håndværkernes, der er på spil, hvis de ikke modtager de nødvendige byggematerialer, minder Johny H. Jensen om
En vinduesudskiftning kan bidrage med meget. Det ved de fleste bygningsejere allerede. Men i øjeblikket kan en vinduesudskiftning altså også hjælpe både industrien og byggeriet i Danmark. Derfor håber branchedirektøren at flere private boligejere og offentlige bygningsejere fremskynder planlagte vinduesudskiftninger nu, hvor dansk erhvervsliv har brug for en håndsrækning.
- Det er vigtigt at understrege, at både medarbejderne i vinduesproduktionen og håndværkerne, som skal montere vinduerne efterfølgende, har mulighed for at udføre deres arbejde i respekt for de nye retningslinjer fra myndighederne, siger Johny H. Jensen.
Flere organisationer indenfor byggeriet har anbefalet regeringen at se på kommunernes anlægsloft. Dette ønske har VinduesIndustrien også.
- Ved at fjerne eller tilpasse anlægsloftet, så energirenoveringer bliver undtaget, er der yderligere mulighed for at kommunerne kan sætte gang i nogle af de renoveringer og byggerier, som de allerede har på tegnebrættet. For selv om vinduesproducenterne har indrettet sig, så produktionen kan fortsætte under de nuværende retningslinjer, kræver det, at ordrerne fortsætter med at komme ind. Og her kan kommunerne bidrage uden at det er en decideret støtteforanstaltning. De får jo noget igen, når de bestiller nye vinduer til en af de tomme børnehaver eller kontorbygninger, minder Johny H. Jensen om.
For yderligere kommentarer kontakt:
Johny H. Jensen
Direktør, VinduesIndustrien
3190 2090
5121 2419
I en længe ventet fællesudtalelse fra forfattergruppen bag dagslysrapporten ”Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenoveringer” trækker den samlede projektgruppe nu i land på flere af rapportens konklusioner. Men helt trække rapporten gør de ikke, hvilket overrasker Steffen Petersen, der er lektor på Aarhus Universitet og leder af forskergruppen Indeklima og Energi samt brancheforeningen VinduesIndustrien, der tidligere har kritiseret rapporten.
2 etageejendomme med hver 36 lejligheder fik skiftet vinduer – den ene med 3-lags energiglas og den anden med 2-lags jernfattigt glas.
Beboerne i ejendommen med 2-lags glas var i gennemsnit 57.2 år og 55 % af dem stod udenfor arbejdsmarkedet
Beboerne i ejendommen med 3-lags glas var i gennemsnit 70.5 år og 90 % af dem stod udenfor arbejdsmarkedet
17 personer i hver ejendom besvarede et spørgeskema før og efter renoveringen om deres tilfredshed med vinduerne, deres selvoplevede helbred og søvnkvalitet samt om de tog D-vitamintilskud
De to rudetyper blev analyseret i et laboratorium for UVB-lystransmittans
Der blev foretaget lux-målinger af dagslys i fem lejligheder i hver af de to etageejendomme før og efter renoveringen (resultater fra fire lejligheder i hver ejendom blev anvendt)
Der blev målt temperatur, CO2 koncentrationer og relativ fugtighed i 10 lejligheder (5 i hver ejendom) før og efter renoveringen
Energiforbruget til opvarmning blev sammenlignet før og efter vinduesudskiftning. I begge ejendomme faldt forbruget
Der blev ikke taget blodprøver for at måle beboernes indhold af D-vitamin i blodet
Der blev ikke foretaget fx EEG-målinger for at dokumentere søvnkvaliteten
Der blev ikke undersøgt data for facader mod nord - hvor energibesparelsen forventes at være større end mod syd
Der blev ikke redegjort differentieret for temperaturerne i hver enkelt boligblok før og efter renoveringen
Indeklima- og energiforsker Steffen Petersen på Aarhus Universitet er forundret over at forfattergruppen på trods af tidligere kritik nøjes med at udgive et perspektiverende notat, der ikke forholder sig til fremførte kritikpunkter.
”For eksempel anser de reduktionen i selvrapporteret søvnkvalitet før og efter vinduesudskiftningen til 3-lags rude for en sundhedsmæssig effekt, der skyldes to lag glas frem for tre lag glas. Men der er så mange usikkerheder i denne sammenkobling. For eksempel det forhold, at luftskiftet i lejlighederne faldt efter vinduesudskiftningen. Kan det ikke være en årsagsforklaring til dårligere søvn?” spørger han.
Når forfattergruppen – dog nu med en lang række forbehold – alligevel holder fast i, at det i lignende tilfælde bør anbefales at skifte til 2-lags jernfattigt glas i sine vinduer, så er det med henvisning til, at ”beboerne eventuelt kan danne D-vitamin ud fra de specifikke UVB-lys målinger foretaget i laboratoriet”. Og D-vitamin er som bekendt vigtig for menneskers sundhed.
I en e-mail til VinduesIndustrien skriver hovedforfatter Carlo Volf således, at man i teorien derfor skal opholde sig i sollyset umiddelbart indenfor vinduet i 2-3 timer hver dag for at få opfyldt sit behov for D-vitamin. Med andre ord er teorien, ja, højst teoretisk.
Ifølge sundhedsstyrelsen er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til, at man danner D-vitamin i huden i vinterhalvåret. Sundhedsstyrelsen anslår, at 5 til 30 minutter nogle gange ugentligt i solen i sommerhalvåret er tilstrækkeligt for at opnå et normalt niveau af D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler i øvrigt, at man tager et kosttilskud, hvis man er i underskud med D-vitamin.
”I notatet til rapporten fastholdes det, at der transmitteres ca. 5 % i UVB-lys for den jernfattige 2-lags rude. Men i en graf i den oprindelige rapport vises det, at der kommer ca. 0% lys ind ved en bølgelængde på 290 nm og ca. 5% ved en bølgelængde på 315 nm, som er bølgelængderne for det interval hvor kroppen danner D vitamin. Forholdet mellem disse to yderpunkter kan med en optimistisk betragtning antages lineært. Dermed er det kun ca. 2,5% af hele det D-vitamin skabende lysinterval der kommer gennem ruden, og ikke 5 % som det påstås. Det svarer til, at du skal sidde bag din rude med bar hud i direkte sommersol i over tre timer før du får lige så meget UVB som ved at være 5 minutter udenfor, og 18 timer for at det svarer til 30 minutter. Det er jo ikke realistisk, så jeg synes man skal glemme denne snak om ruder og D vitamin og sørge for at komme udenfor som Sundhedsstyrelsen anbefaler", siger indeklimaforsker Steffen Petersen.
I notatet fremhæves det, at en af de vigtigste resultater fra casen er, at 2-lags jernfattigt glas rent varmebalance- og energimæssigt svarer til 3-lags energivinduer, men samtidig generelt klarer sig bedre på de undersøgte dagslys- og sundhedsmæssige parametre.
”Jeg finder det helt utroligt, at gruppen stadig vil holde fast i det. De påståede sundhedsmæssige fordele ved 2 lags jernfattigt glas er ud fra denne case mildt sagt stærkt tvivlsomme – det må nu være klart for enhver. Notatet retter en fejl i den oprindelige rapport, og medgiver, at tilfredshed med dagslys for beboerne der fik dette glas er status quo, men beboerne i ejendommen med 3-lags glas rapporterer en stigning i tilfredshed med dagslysforholdene. Så bør konklusionen vel også ændres til fordel for 3 lags glas, da 3-lag glas giver mere tilfredshed end 2-lag glas”, siger Steffen Petersen og fortsætter:
”Med hensyn til varmebesparelsen, så har projektet ikke inddraget alle de forhold der kan påvirke varmebesparelsen inden de konkluderer. Jeg kan for eksempel nævne, at de selv dokumenterer en lavere naturlig ventilation som følge af vinduesudskiftningen. Kan det være årsag til varmebesparelsen? Og er noget af varmebesparelsen måske vekslet til en højere og mere komfortabel indetemperatur? Er der foretaget en graddøgnskorrektion? Spørgsmålene er mange, da også denne del af rapporten og notatet er meget mangelfuld.”
I det hele taget virker det uvist, om forfattergruppen er enig i, at man kan konkludere på baggrund af casen eller ej. Notatet slutter med ordlyden ”På basis af ovennævnte vurderes det, at dette eksplorative studie afdækker vigtige og centrale sundhedsmæssige og dagslysmæssige forhold. Der er behov for yderligere større undersøgelser, der kan afdække de eventuelle sundhedsmæssige effekter i et større regi i Danmark”.
Direktør for brancheforeningen VinduesIndustrien, Johny H. Jensen ærgrer sig. På baggrund af en officiel målsætning fra 2009 om at forbedre danske bygningers klimaskærm har branchen siden 2010 foretaget betydelige investeringer i produktudvikling, som i dag betyder, at moderne vinduer har en energimæssig ydeevne, som er op mod 75 % bedre end for bare 10 år siden.
”Det er utrolig ærgerligt, at så lille et studie, der indeholder så store usikkerheder og læner sig op ad så luftige argumenter, får lov til at skabe utryghed hos boligejerne mht. sundheden og forvirring omkring det faktum, at moderne vinduer med 3-lagsglas er nogle af de mest energieffektive, der nogensinde er fremstillet. Især når man samtidig ved, at helt op mod 7 % af Danmarks samlede energiforbrug kan elimineres ved udskiftning til nye A-mærkede vinduer” lyder det fra Johny H. Jensen.
For yderligere kommentarer kontakt
Johny H. Jensen
Direktør, VinduesIndustrien
5121 2419
Steffen Petersen
Lektor, M.Sc., PhD, Institut for Ingeniørvidenskab, Indoor Climate and Energy, Aarhus Universitet
41893347
Licitationen/BuildingSupply har i oktober 2019 udgivet et indstik om facader og vinduer.
Du kan læse magasinet ved at klikke på billedet her ovenfor.
I slutningen af 2018 udkom rapporten ”Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenoveringer” fra Elforsk. Bag den akademiske titel gemmer sig en rapport, der kobler dagslys og sundhed sammen – og holder det op mod behovet for energirenoveringer.
Med overskrifter som ”Bor du bag ruder med to eller tre lag glas: Det kan påvirke både humør, pengepung og sundhed - Nyt forskningsprojekt har afsløret overraskende ulemper ved tykke vinduer af energiglas” kunne danskerne ikke andet end undre sig over, hvorfor det i det hele taget er tilladt at sælge vinduer med tre lag glas.
VinduesIndustrien undrer sig også meget over rapportens konklusioner, og har derfor spurgt en række eksperter om deres vurdering.
Rapportens hovedkonklusion er: ”Rapporten vil ud fra en samlet sundhedsmæssig og energimæssig vurdering anbefale 2-lags jernfattigt glas fremfor 3-lags energiglas ved alle renoveringer af byggerier fra før 1985.”
Projektet omhandler en undersøgelse af forskellige effekter ved udskiftning af vinduer i to etageejendomme. Den ene ejendom fik vinduer med 2-lags jernfattige ruder, den anden fik vinduer med 3-lags energiglas. Effekter på bl.a. beboernes søvn, humør og oplevelse af dagslysforhold blev undersøgt med et subjektivt spørgeskema, som beboerne svarede på før og efter vinduesudskiftningen. Resultaterne viste bl.a., at der tilsyneladende sker en reduktion af søvnkvaliteten hos beboerne i etageejendommen med 3-lags glas, og at beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattigt glas nu vågner tidligere og bliver mere "morgentyper". Rapportens forfattere konkluderede, at dette skyldes forskellen i de ruder, der er anvendt i forbindelse med vinduesudskiftningen.
Ifølge Steffen Petersen, lektor på Aarhus Universitet og leder af forskergruppen Indeklima og Energi, er dette dog en meget søgt forklaring.
"Der er rigtig mange andre forhold, der kunne rumme en årsagsforklaring på den ringere søvnkvalitet. En mulighed kommer fra rapporten selv. Det viser sig, at luftskiftet i boligerne er blev lavere grundet den øgede lufttæthed af facaden som følge af vinduesudskiftningen. Kunne det måske være årsagen? Det undlader forfatterne at forholde sig til", påpeger Steffen Petersen blandt andet.
Forfatterne af rapporten skriver, at mængden af kortbølget lys påvirker menneskers døgnrytme, og at menneskekroppen kun kan danne det vigtige D-vitamin hvis den udsættes for UVB-stråling. De fremlægger også egne målinger, der viser, at en 3-lags rude reducerer transmissionen af kortbølget lys og "fuldstændigt blokerer" UVB-lys i forhold til en 2-lags jernfattig rude. Dette er som sådan hverken ny eller overraskende viden.
Men herfra begynder det at gå skævt. forfatterne vælger nemlig at koble de to vidensområder sammen, og ræsonnerer sig dermed frem til, at årsagen til, at beboerne med 3-lags ruder tilsyneladende har fået en lavere søvnkvalitet, er fordi de har været udsat for mindre kortbølget lys (som jo er stimulerende for døgnrytmen). Samtidig har den mindre eksponering af UVB-lys hæmmet deres dannelse af D-vitamin.
Gruppen bag rapporten manglede dog måske væsentlige data for at kunne konkludere som man gjorde. Man har nemlig hverken målt på det kortbølgede lys eller niveauet af UVB inde i lejlighederne, og det fremgår ikke hvorvidt man har målt niveauet af D-vitamin hos beboerne, eller i det mindste spurgt om beboerne får kosttilskud med D-vitamin.
Argumentet vedrørende D-vitamin virker i det hele taget meget søgt, hvis man spørger andre eksperter. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag på 7,5 µg D-vitamin. De fleste danskere får 2-4 µg D-vitamin fra kosten. Resten af behovet skal dækkes ved at kroppen udsættes for direkte sol. Dog er der ingen grund til at stege i solen dagen lang for at få fyldt depoterne. Sundhedsstyrelsen anslår nemlig, at mellem 5 og 30 minutter nogle gange ugentligt i solen i sommerhalvåret er tilstrækkeligt for at opnå et normalt niveau af D-vitamin.
"Den samlede UV-B transmittans for deres 2-lagsrude er opgivet til ca. 2.5%. Det betyder du skal være 40 gange så længe i solen indenfor i forhold til udenfor for at få UVB nok. Med andre ord, så skal du sidde bag din rude i direkte sommersol i over tre timer før du får lige så meget UVB som ved at være 5 minutter udenfor. Så hvis jeg skal lege med på rapportens præmis, svarer det til, at man for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i gennemsnit skal sidde bag en 2-lagsrude i direkte sollys i ca. 2-8 timer - hver dag - i sommerhalvåret. Rapporten laver en anden udregning der kommer frem til 2-3 timer. Uanset hvad, så synes jeg det er mange timer folk med 2-lags jernfattigt glas skal solbade foran deres vinduer. Hvem gør det?", spørger indeklimaforsker Steffen Petersen.
Også professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed forholder sig skeptisk til rapportens konklusioner. Han understreger dog, at han ikke har haft tid til at læse rapporten i sin helhed, men siger helt overordnet, at han ikke mener, at man kan vurdere effekten af vinduesglas på D-vitamin niveauer via dette byggeprojekt og at der er foretaget for vidtgående konklusioner ud fra nogle teoretiske overvejelser.
Rapporten anfører også, at etageboligerne med 3-lagsruderne ikke opnåede de forventede energibesparelser, og dette tages med når det konkluderes, at 2-lags ruder er en bedre løsning end 3-lags ruder. Heller ikke denne del af rapporten imponerer Steffen Petersen.
"Det kan skyldes rigtig mange ting. Der er fx noget der hedder "rebound effect", hvor noget af den forventede energibesparelse udebliver fordi brugeren nu har mulighed for at øge sin indetemperatur uden at det koster mere energi end før renoveringen. Desuden kan sydvendte beboelsesrum opnå en mere optimal energibalance med en 2-lagsrude end en 3-lagsrude. Det omvendte forhold kan gøre sig gældende for andre orienteringer - det er jo velkendt at ruder både har en U-værdi og en g-værdi. Og ønsker man at sammenligne med tidligere års energiforhold, skal man foretage en korrekt vejrkorrektion, og det fremgår ikke i rapporten hvordan man har gjort det. Forskellen i energiforbrug kan med stor sandsynlighed forklares ud fra velkendte mekanismer, men rapporten viser ikke data der kan bruges til at undersøge dette."
Indeklimaforsker Steffen Petersen er desuden meget kritisk over for det videnskabelige niveau af rapporten. Et særligt kritikpunkt for ham er, det ikke fremgår af rapporten hvorvidt der i resultatbehandlingen er taget højde for, at beboerne i boligerne med 3-lags ruder - hvor de tilsyneladende sover dårligere - er meget ældre, er længere tid i hjemmet, og er mindre på arbejdsmarkedet end beboere i boligen med 2-lagsruder.
Steffen Petersen understreger, at han ikke er ude på at advokere for brugen af 3-lags ruder frem for 2-lagsruder - eller omvendt, men at det handler om at diskussionen skal foregå på et ordentligt videnskabeligt grundlag. Derfor appellerer han til, at man ser bort fra indholdet i denne rapport når der skal vælges rude.
To af rapportens forfattere har nu trukket sig fra udgivelsen. Seniorforskerne Kjeld Johnsen og Jakob Markvart fra Statens Byggeforskningsinstitut fortalte kort før sommerferien til fagbladet Ingeniøren, at de ikke længere vil lægge navn til rapporten, som efter deres opfattelse er for skarp i sin konklusion.
Samtidig ser Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen ifølge flere uafhængige medier nu på forskningsprojektet.
I en mail til rapportens hovedforfatter, arkitekt Carlo Volf, har VinduesIndustrien forsøgt at få en interviewaftale i stand.
Carlo Volf ønsker dog ikke at udtale sig til citat i øjeblikket. Han oplyser, at der arbejdes på en fællesudtalelse fra hele gruppen, og vil derfor foretrække at vente med at kommentere kritikken, til den fælles udtalelse er klar.
VinduesIndustrien imødeser gruppens fællesudtalelse.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen på [email protected] eller på telefon 5121 2419
Du kan downloade teksten ovenfor her.
På VinduesIndustriens årlige medlemsmøde med generalforsamling i Herning den 11. april 2019 deltog over 100 personer fra Vinduesbranchen, leverandører og andre interessenter.
Med tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen som en af hovedtalerne, var klima- og energimål, bæredygtighed, kvalitet, produktudvikling og indbrudshæmning i fokus.
Læs og download VinduesIndustriens pressemeddelelse her.
Ved den årlige generalforsamling med efterfølgende medlemsmøde i VinduesIndustrien mødtes en branche på forkant med udviklingen indenfor energi, bæredygtighed og miljø
Du kan læse hele pressemeddelelsen som pdf her.
Tallene for 2017 viser en samlet omsætningsfremgang på 8 procent i forhold til 2016. For hjemmemarkedet er væksten på 8,9 procent og samtidig er stagnationen på eksportmarkederne efter nyheden om Brexit nu vendt til en fremgang på 5,2 procent. I alt omsatte den danske vinduesbranche for næsten 6,1 MIA kroner sidste år.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.