9.0 Dimensionering og sikring

Note:

Ved store oplukkelige vindue­srammer kan der være risiko for funk­tions­problemer. Det bør der­for tilstræbes ikke at udføre oplukkeli­ge vindu­esram­mer med et areal større end 1,7 m2 og den stør­ste kantlæng­de bør højst være 1,5 m. Hvis disse mål over­skri­des, bør der tages særlige hensyn til forhold som rammedi­men­sion, beslåning, hængselfunktion og antal af lukkepunk­ter. Ved sidehængte rammer bør endvidere højde-/­sidefor­holdet vurderes nærmere.

Med hensyn til døre bør man på et tidligt tidspunkt vurdere egnetheden af den valgte konstruktion, set i forhold til den brugssituation elementet skal placeres i. Der kan være forskel på krav eller forventninger, alt efter om døren for eksempel skal monteres i en privatbolig eller i en børneinstitution.

Hvis der er tvivl om egnetheden kan døren testes i henhold til EN 14351-1, punkt 4.17

Krumninger og vridninger skal bedømmes efter deres indvirkning, når elementet er monteret, og betragtes i lukket og låst tilstand og under forudsætning af, at de givne monteringsanvisninger samt normal håndværkskutyme efterleves.

Det er navnlig indflydelse på elementets tæthed og anden almindelig funktionsduelighed, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af krumninger og vridninger.

Som en rettesnor og under specificerede laboratorieforhold skal elementet opfylde klasse 3 (max 2 mm pr m) jf. EN 1530.

Der må ikke forekomme vridning større end 2 mm pr. 10 cm bredde af emnet målt over 1 m.

Måling foretages jf. EN 952 - Generel og lokal planhed.

Såfremt der ved store elementer anses behov for nærmere dokumentation af modstandsevnen over for vindbelastning, skal prøvningerne udføres i henhold til EN 12211.

Krav til klassifikation skal angives i henhold til EN 12210.

 

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for belastning

Klasse C for udbøjning                           

 

Hvis der ønskes tæthedsprøvning af vinduer og døre skal prøvningerne udføres i henhold til følgende standarder:

EN 1026 for lufttæthed 

EN 1027 for vandtæthed

 

Krav til klassifikation skal angives i henhold til:

EN 12207 for lufttæthed

EN 12208 for vandtæthed

 

Som retningsgivende krav til klassifikation kan under normale danske forhold foreskrives:

Klasse 3 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre

Klasse 8A for vandtæthed (overtryk 450 Pa for både vinduer og yderdøre)

 

Som retningsgivende krav til klassifikation efter lavenergiklassen:

Klasse 4 for lufttæthed ved et gennemsnit af måling ved over - og undertryk på 600 Pa for vinduer og yderdøre. Ved 100 Pa bør luftgennemgangen ikke være større end 1 m³/h.m².
 

I øvrigt bør krav til prøvning og klassifikation vurderes i relation til den konkrete anvendelse af elementerne – herunder den geografiske placering.

DVV mindstekrav:

Konstruktionsudformning, beslåning og glasisætning i vinduer og døre skal være af en sådan art og kvalitet, at elementernes evne til at modstå ind­brud lever op til almindelig praksis på det danske marked i perioden for elementernes fremstilling.

Rammekonstruktioner må ikke kunne op­brydes, uden at det medfører tydelige spor/skader på elementerne.

Ruder må ikke kunne demon­teres i hel stand fra udvendig side. (Dette krav regnes opfyldt når ruden er i en punktvis klæbeforbindelse med den indvendige side af glasfalsen).

 

DVV tilvalg:

Producenter kan endvidere lade et element eller elementserie afprøve i henhold tl de gældende udgaver af EN 1628, EN 1629, EN 1630 og herefter klassificere elementerne jf. EN 1627. For hvert testet element eller elementserie skal der være beskrevet et anvendelsesområde (Scope).

Elementer kan herefter mærkes  ”DVV- Sikring” jf. bilag 24 med angivelse af sikringsklasse jf. gældende udgave af EN 1627. Mærket skal være synligt og permanent.

Anvendelsesområdet (Scopet) og tilhørende akkrediterede prøvningsrapporter skal være tilgængelige for kontrol af overenstemmelse for certificeringsorganet.

Der skal foreligge dokumentation for alle data, der vedrører produkternes energimæssige egenskaber i henhold til DS 418 eller EN ISO 10077 del 1 og 2.
 
For hvert produktsystem skal der foreligge dokumentation for et 1-fags oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m.

For yderdøre skal værdierne være angivet for en rammedør med standardruden samt en pladedør. Begge i standardstørrelsen 1,23 x 2,18 m.

Ønsker producenten at få udført en typeberegning ”ITC” på henholdsvis en skyde- eller foldedør, skal den udføres på henholdsvis en 2- eller 3-fags dør i referencestørrelsen 2,50 x 2,18 m.

Data for ruder skal være gældende for standardruden, der defineres som den mest anvendte rude i det pågældende produktsystem.

Standardruden anses for at være den rudeopbygning der ligger til grund for systemgodkendelsen og som er anført i produktbeskrivelsen.

Ruders termiske egenskaber skal oplyses med 2 betydende cifre og være læseligt/tilgængeligt i ruden.

Termiske egenskaber af vinduesmaterialer skal være normsat jf. en anerkendt standard eller opført på VinduesIndustriens materialeliste og tilgængelig på www.dvv.dk.

Randzonetemperaturen midt på vinduesrammer, i rudekanten ned mod glasisætningsbåndet, må ikke være lavere end 11° C under forudsætning af en rumtemperatur på 20° C og en udetemperatur på 0° C.
Dokumentationen herfor kan ske ved beregning i henhold til EN ISO 10077-2.

Det ovenstående krav om mindste temperatur på indvendige overflader gælder ikke for vindues- og dørgreb, låsecylinder, dørtrin og ved overgang mellem karm og ramme, men producenten skal til enhver tid sikre sig, at der ikke tilbageholdes kondens i konstruktionen. Det kan gøres ved at tætningsplanet er ubrudt og ved at anvende løsninger med indbyggede kuldebrosafbrydere.

For hver leverance af vinduer og yderdøre skal virksomheden endvidere give oplysning om alle energimæssige data for de enkelte elementer, der er nødvendige for gennemførelse af en energirammeberegning for det aktuelle byggeri.

Særskilt energimærkning af delkomponenter er ikke tilladt (ruder osv.).
 

9.3.1 Grundlæggende standarder

Det anvendte FRP materiale skal være betegnet i overensstemmelse med EN 13706 – 1, Del 1: Betegnelse.

Materialeprøvning og generelle krav skal være gennemført og angivet i overensstemmelse med EN 13706 – 2, Del 2: Prøvningsmetoder og generelle krav.

Særlige krav skal være angivet i overensstemmelse med EN 13706 – 3, Del 3: Specifikke krav.

For det pågældende FRP materiale skal som minimum foreligge dokumenterede data for følgende egenskaber:  

• Bøjnings-, træk- og trykstyrke.
• Elasticitetsmodul.
• Varmeledningsevne.
• Temperatur udvidelseskoefficient.
• Termisk anvendelsesområde.
• UV bestandighed.

Ved brug af færdigfremstillede profiler skal de ovennævnte data udleveres af profilleverandøren. Er det egenproduktion skal de foreligge enten ved egne prøvninger eller fra et anerkendt institut.

Ovenstående gælder ikke for dørtrin.

Der skal foreligge en rapport for typeprøvning fra en anerkendt prøvningsinstitution i følgende tilfælde:


• Hvor elementets ramme- og/eller karmprofiler er udført af FRP materiale.

• Hvor hængsler og lukkebeslag er fastgjort i FRP materiale.

• Hvor FRP materiale medvirker til kraftoverførsel fra ramme til karm.
 

Prøvningen tjener følgende formål:


• At eftervise tilstrækkelig styrke og stivhed af delkomponenter af FRP materiale.

• At sikre stabilitet og fastholdelse af hængsler.

• At sikre det samlede elements stabilitet og funktion.
 

Prøvningen gennemføres på et sidehængt, udadgående vindue med rammebredde x rammehøjde = 700 x 700 mm.
For dørelementer gennemføres prøvningen på en udadgående dør med rammebredde x rammehøjde = 950 x 2100 mm.

 

Prøvestand og opstilling
Prøvestanden udføres som en stabil og stiv rammekonstruktion med et ”murhul”, hvis bredde og højde er 10 mm større end elementets udvendige karmmål.
Prøveelementet monteres i murhullet med tæt forbindelse til prøvestanden ved bundkarmen og sidekarmen i hængselsiden.
I hængselsiden fastgøres prøveelementet til prøvestanden med karmskruer placeret ud for hvert hængsel.
I grebsiden foretages opklodsning ved lukkepunkter, og samme steder fastgøres med karmskruer.
Foreligger der fra rekvirenten en monteringsanvisning, der angiver en anden monteringsmetode, kan denne benyttes.

 

Forbelastning
Der påføres en forbelastning på 400 N som en lodret last på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Forbelastningen foretages ved 90° åbning eller evt. mindre maksimal åbningsvinkel samt ved 30°. Ved begge åbningsgrader holdes belastningen i 1 minut.

 

Indledende registrering
Det sikres, at karm- og rammekonstruktion ved lukning er helt i samme plan (vind-skævhed må ikke forekomme).
Som udgangspunkt for hver af de 4 delprøvninger foretages de efterfølgende registreringer.
Fugebredde (luft) mellem ramme og karm registreres ved hvert elementhjørne i begge retninger (i alt 8 målinger).

 

Prøvningsprocedure - 90° åbning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 90° åbning eller evt. mindre maksimal åbningsvinkel, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Der påføres en lodret last på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Belastningen påføres med lasttrin på 200 N og med 3 min. interval mellem hvert trin. Under belastningen på 400 N foretages de registreringer, der er angivet under Prøvningsregistreringer.
Når registreringer under lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N) er gennemført, foretages aflastning og efterfølgende målinger. 

 

Prøvningsprocedure – 30° åbning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 30° åbning, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Herefter gennemføres prøvningsprocedure efter de forskrifter, der er angivet under Prøvningsprocedure - 90° åbning og Prøvningsregistreringer som er angivet i det efterfølgende.

 

Sikkerhedsprøvning
Vinduesrammen/dørrammen drejes til 90° åbning eller evt. mindre maksimale åbningsvinkel, og denne stilling sikres med ”sidestyr”.
Der påføres en samlet lodret last på 600 N (for døre: lasttrin 800 N) på rammens overside i en afstand af 50 mm fra det yderste rammehjørne.
Efter 3 min. foretages aflastning og samme prøvning foretages ved en åbningsvinkel på 30°

 

Klimabetingelser
De angivne prøvningsprocedurer og – registreringer skal for begge åbningsgrader gennemføres under 2 forskellige klimabetingelser.
3. prøvning ved laboratoriekonditioner
4. prøvning ved opvarmning af hængselsiden til 65° C.

En opvarmning til 65° C regnes gennemført 15 minutter efter at der på kunststof mod hængselsiden er registreret en temperatur på 65° C.

 

Prøvningsforløb
Den samlede prøvning omfatter 4 delprøvninger samt en afsluttende sikkerhedsprøvning.
Delprøvninger gennemføres i følgende rækkefølge:


• 90° åbning – klimabetingelser 1.

• 30° åbning – klimabetingelser 1.

• 90° åbning – klimabetingelser 2.

• 30° åbning – klimabetingelser 2.
 

Den afsluttende sikkerhedsprøvning gennemføres ved:


• 90° åbning – klimabetingelser 1.

• 30° åbning – klimabetingelser 1.
 

Prøvningsregistreringer
Der foretages en måling af fugebredde mellem ramme og karm, der sammenholdes med den indledende måling. Dette gælder både ved 90° og 30° åbning.

Efter lasttrin 400 N (for døre: lasttrin 600 N), 30° åbning, klimabetingelser 2 foretages en momentbelastning på 200 Ncm af de skruer i hængsler, der er fastholdt i FRP materiale. Dette moment fastholdes i 15 sekunder pr. skrue.

Under belastningen på 600 N (for døre: lasttrin 800 N) foretages registrering af evt. svigt eller brud.

Under klimabetingelse 2 foretages de ovennævnte målinger først efter 10 minutters akklimatisering af FRP materialet ved hængselsiden.

 

Godkendelseskriterier
Materiale og konstruktion godkendes, såfremt følgende kriterier er opfyldt ved registreringer efter lasttrin 400 (for døre: lasttrin 600):

Blivende ændring af fugebredde mellem ramme og karm skal være mindre end 1,5 mm ved alle målepunkter.
Under momentbelastningen på 200 Ncm må der efter en evt. initialdrejning ikke forekomme en vinkeldrejning af skruen i de efterfølgende 15 sekunder. 

Note:
Det sidste kriterium er et retningsgivende krav.
Alternativt kan anvendes specielle skruer eller anden fastgørelse, der i hvert tilfælde skal være dokumenteret og godkendt af Teknisk Udvalg.

Ved sikkerhedsprøvning må der under belastningen på 600 N (for døre 800 N) ikke forekomme svigt eller brud ved hængsler og deres befæstigelse eller i rammens hjørnesamlinger.

For hvert produktsystem skal være gennemført en funktionsprøvning af et 1-fags oplukkeligt vindue i størrelsen 1,23 x 1,48 m.

Prøvningen skal være gennemført af et akkrediteret og notificeret laboratorium og skal omfatte følgende:


Lufttæthed i henhold til EN 1026.

Vandtæthed i henhold til EN 1027.

Vindbelastning i henhold til EN 12211.


  
Følgende krav til klassifikation skal være opfyldt:


Lufttæthed: Klasse 3 i henhold til EN 12207.

Vandtæthed: Klasse 8A i henhold til EN 12208.

Vindbelastning: Klasse 3 for belastning og Klasse C for udbøjning i henhold til EN 12210.

9.5.1 Materialebearbejdning:

FRP materialet skal bearbejdes med maskiner og skærende værktøjer, der sikrer en præcis tildannelse ved savsnit og udfræsninger m.v.

Synlige flader, kanter og hjørner må ikke fremvise grater, utilsigtede mærker eller andre spor af værktøjer eller håndtering under fremstilling og oplagring.

Udadgående berøringsmulige hjørner på rammer må ikke fremstå så spidse og skarpe, at det kan være til skade eller gene ved betjening og rengøring.

Måltolerancer (ved 15º C)

Udvendig karmmål:  
± 2 mm ved nominelt mål < 2 m
± 3 mm ved nominelt mål > 2 m

Rammefalsmål:  
Karmfalsmål minus 2 x profilsystemets nominelle kammerluft ± 2 mm

Krav til den konstruktive udformning anses for opfyldt under forudsætning af, at produktsystemet har vist sig at opfylde de krav, der er stillet under pkt. 9.4.2 Funktionsprøvning.

Afhængig af overfladens placering stilles følgende krav til udfaldet af den færdige overfladebehandling.

 

• For synlige flader ved lukket element: DLGU (dækket, lukket, glat og udfyldt flade).

• For synlige flader ved åbent element: DG (dækket og glat flade).

• For ikke synlige flader (mod mur): Ingen krav.

• Ved visuel inspektion af synlige flader ved lukket element skal overfladen fremstå jævn og ensartet.
 
Inspektionen foretages ved 3 m afstand og diffust dagslys.

Fejltyper som pinholes, løbere, fremmedlegemer, vulkaner/sugninger og rejste fibre registreres og vurderes som angivet i Bilag 8. 

Overfladebehandlingens tørre lagtykkelse skal som retningsgivende værdi være min 60 μm.
En mindre lagtykkelse er tilladt i noter, udfræsninger og lignende, der ikke er direkte vejreksponeret, men overflader disse steder skal altid være dækket.
    
Lagtykkelse måles i henhold til EN ISO 2360.
Vedhæftning skal klassificeres i henhold til ISO 2409.

Der skal foreligge en skriftlig aftale mellem vinduesproducenten og malevareleverandøren om en garanti på overfladebehandlingen. Aftalen skal endvidere omfatte procedurer for prøveudtagning og kontrol af lagtykkelse og vedhæftning.
Disse procedurer skal angive prøveantal og –frekvens samt nærmere krav til lagtykkelse og vedhæftning.
Alle prøvningsresultater skal registreres og være til rådighed for certificeringsorganet.

9.7.1 Materialekrav

Til tætning mellem rammer og karme må kun anvendes materialer, der i deres kemiske opbygning og/eller deres udformning må anses at have sådanne elastiske egenskaber, at de over en årrække under normalt forekommende ændringer i fugestørrelsen til stadighed kan yde en rimelig tæthed mod indtrængen af luft og vand. Sådanne egenskaber kan opfyldes af lister fremstillet af gummi eller gummilignende plast og udformet som hule profiler eller som "læbelister". Børstelister kan i særlige tilfælde godkendes.

Note:
I tilfælde af diskussion om listernes egnethed i relation til nedenstående egenskaber kan der kræves en typeafprøvning efter EN 12365-1. Resultatet af den samlede prøvning skal kunne klassificeres som følger:

• Arbejdsområde, højst klasse 4
• Kompression, højst klasse 2
• Temperaturstabilitet, mindst klasse 3
• Sætningsegenskaber, mindst klasse 2

For duplexprofiler (extruderet af to eller flere forskellige materialer) vil anvendelsesklassen for sætningsegenskaber efter ældning, bestemt efter EN 12365-4 blive tilføjet, efter en fremtidig revision af standarden.

Tætningslisterne må ikke nedbrydes eller udvise klæbende tendenser i forbindelse med den behandling materialerne udsættes for på virksomheden.

Tætningslister skal være bestandige overfor almindelige opløsnings- og rengøringsmidler. Brochure og brugervejledning skal give anvisning på, hvorvidt der ved senere overfladebehandling, skal tages særligt hensyn til valg af maling, for at undgå nedbrydning af tætningslisterne.

Listerne skal være udformet således, at de kan fastgøres mekanisk og/eller ved indstikning i en not. Det vil desuden være et krav, at udformningen og fastgørelsen muliggør en udskiftning.

Ved anvendelse af hule profiler er det en betingelse, at den kant, som listen tætner mod, er afrundet således, at der fremstår en egentlig flade.

Tætningslister mellem rammer og karme skal anbringes i elementet på en måde, der svarer til deres udformning og konstruktion, så de under åbning og lukning af rammen ikke udsættes for skadelige tværkraftpåvirkninger.

Afstanden mellem ramme og karm skal være afpasset listernes middelkomprimeringsgrad.

Fastgørelsen skal være således, at der under brugen af elementet ikke sker ændringer i listernes position i tvær- eller længderetning. 

Listernes hjørnesamlinger skal udføres i henhold til leverandørens anvisninger.

Såfremt listerne ikke ligger i samme tætningsplan, skal der ved overlapning eller på anden måde sikres forbindelse mellem tætningsplanerne.

9.8.1 Beslag og hængsler

Alle beslag skal være fremstillet af materialer, der tilgodeser normale krav til fysisk styrke, slidstyrke og bestandighed. Vinduesproducenten bør have oplyst beslagleverandørens deklarerede talkoder jf. anerkendte produktstandarder for anvendelse, slid, vægt, brand, sikkerhed, korrosion, sikring og friktion.

For let at kunne identificere og beskrive de krav der er til et givet beslag, i forbindelse med vinduer og døre, anvendes der en særlig kodning, som gør det enkelt at kommunikere hvilke egenskaber der fordres/leveres.

I DS/EN 13126-serien er koden opbygget på følgende måde: se bilag 23.

Hængsler og beslag skal være dimensioneret og fastgjort, således at de under konstruktionens egenvægt og almindelige betjening ikke udsættes for deformationer, der hindrer normal let betjening og funktion. Såfremt det skønnes, at der kan rejses tvivl om tilstrækkelig styrke eller befæstelse, kan dette kræves eftervist ved afprøvning i henhold til EN 14608. Elementerne skal kunne klassificeres i klasse 2 efter EN 13115.
Ved efterfølgende øget belastning til 600 N må der ikke forekomme svigt eller brud i hængsler eller beslag og deres befæstelse eller i rammens hjørnesamlinger.

Betjeningsgreb skal have en styrke og fastgørelse, der er afpasset dets funktion, og udformningen skal være således, at betjeningen kan foregå, uden at man får fingrene klemt.

Lukkebeslag skal være udformet og funktionere således, at der opnås en korrekt tilspænding mod tætningslisterne.

Lukkebeslaget inklusive låseblik o.l. skal desuden være sådan udformet, at det ikke beskadiges eller beskadiger omgivende dele, selv om lukningen ved fejlbetjening sker med betjeningsgreb i forkert position.

Dreje-kip beslag skal være forsynet med fejlbetjeningsspærre, hvis rammens areal overstiger 1,2 m2. Arealberegningen foretages på grundlag af rammefalsbredde og –højde.

Oplukkelige vinduesrammer eller ventilationslemme skal i lukket stilling være fastholdt i mindst 4 punkter inklusive hængsler. Hvis hængslerne er placeret midt på rammen (vippe- og drejevinduer), skal der dog ud over hængslerne forefindes mindst 4 lukkepunkter placeret i nærheden af hjørnerne.

Hvis rammernes mål i lukkesiden er mindre end 0,6 m, vil det ud over hængslerne være tilstrækkeligt med ét lukkepunkt.

Andre lukkesystemer, der både sommer og vinter sikres en ensartet tæthed langs alle rammens kanter, kan godkendes.

Vippe- og top-svingvinduer skal være forsynet med en anordning, der kan fastholde rammen, når den er vendt til pudsestilling. Ved denne stilling må den øverste glaskant ikke rage mere end 0,15 m over den indvendige lysning på overkarmen.

Beslag og skruer af ikke korrosionsbestandigt materiale, der ligger uden for elementets udvendige side, skal være varmforzinkede eller med anden overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 4 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 240 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5. 

eslag og skruer mellem tætningsplanet og udvendig side skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 3 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 96 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5. 

Beslag og skruer inden for tætningsplanet skal være af et materiale eller have en overfladebehandling, som sikrer bestandighed i korrosionsklasse 2 jf. EN 1670. Dokumentation herfor kan ske ved salttågetest i henhold til EN ISO 9227 med en varighed af 48 timer. Bedømmelse af prøvningens udfald kan også ske i henhold til EN ISO 10289, og vurderingstallet skal være mindst 5. 

Mellem beslag og deri placerede skruer uden for tætningsplanet skal der være en fordragelighed, som forhindrer dannelsen af galvanisk korrosion.

Beslag, som er synlige i elementets normale brugsstilling, skal være anbragt, så dets kanter eller karakteristiske formgivningslinjer er parallelle med elementets kanter.

Yderdøre til boliger eller bygninger med et lignende brugsmønster skal forsynes med mindst 3 hængsler og 3 lukkepunkter i låsesiden. Kravet om 3 lukkepunkter gælder ikke, hvis døren er forsynet med dørpumpe eller elektrisk låsesystem. Tætheden ved 1-punkts lukke kan ikke forventes at være tilsvarende som ved 3-punkts lukke. Dette skal være synliggjort for kunden.

Færre hængsler og lukkepunkter kan tillades, såfremt det kan dokumenteres at fastholdelse, bæreevne samt vedvarende tætning ikke bliver forringet.

Til sidehængte vinduer med rammebredde større end 70 cm skal hængsler dimensioneres og fastgøres som ved døre.

Ved sidehængte elementer, hvor der som følge af størrelse og/eller konstruktion (fx sprossedelte rammer) er særlig risiko for problemer med lukke- og tæthedsfunktionen, bør der på bundkarmen monteres en støtte/bæreklods i lukkesiden. Ved diagonalt formstabile rammer og dørplader kan en støtteklods alternativt placeres nederst på karmen i hængselsiden.

Ved side- og overkarm skal afstanden mellem karm og ramme (luft omkring rammen) være afstemt i forhold til vinduets/dørens størrelse og beslagsystem m.v. Justering ved montage i bygningen kan være nødvendig, men den konstruktive udformning skal være således, at afstanden set fra indvendig side i videst muligt omfang er ensartet på alle fire sider. 

Mellem karm og ramme skal der set fra indvendig side være en ensartet afstand. Variation i afstanden må højst være 2 mm, og må højest afvige 2 mm fra det nominelle.  

Skruer skal passe til de i beslaget udformede huller, være hårdt tilspændt og må ikke fremtræde med grater, der ved berøring kan fremkalde rifter i fingrene.

Skruens akse må ikke afvige mere end højst 10º fra et plan vinkelret på beslagets overflade, og skruens hoved skal altid være binding med eller under beslagets overflade.

Evt. udfræsninger for beslag skal være tilpasset beslagets geometriske form og tykkelse. Ingen udfræsninger eller gennemboringer må udføres til mursiden af karmprofiler.

Såfremt det for montering af låsekasse o.l. undtagelsesvis er nødvendigt at foretage gennemboring (fræsning) ind til glasfalsen, skal det med tape eller på anden måde sikres, at der ikke sker kondensskadelig luftgennemgang.
Ved montering af anverfer med konsolplade skal det enten ved boring af stramt hul for øsken i rammedelen eller på anden måde sikres, at der forekommer en så stor friktion omkring øskenen, at anverfer ikke utilsigtet kommer ud af justering.

Ved afslutningen af beslagenes montering skal justerbare dele som hovedregel befinde sig i neutral position.

9.9.1 Glas og fyldninger

Termoruder skal være fremstillet i overensstemmelse med EN 1279 serien, og rudeproducenten skal være tilsluttet en certificeringsordning med ekstern kontrol som er anerkendt af VinduesIndustrien.

Rudeleverandøren og certificeringsordningen samt tilhørende certifikatnummer skal være opført på www.dvv.dk

Ruders termiske egenskaber skal være angivet i rudernes afstandsprofiler som anført i afsnittene om de termiske egenskaber.

Rudeleverandøren skal desuden have underskrevet Bilag 21: Rudeproducent – garantierklæring og være tilsluttet DVV-garantiordningen eller en tilsvarende ordning med samme dækning.

De enkelte glaslag eller kantkonstruktioner, må ikke indeholde glasfejl eller urenheder i større omfang, eller overskride de angivne tolerancer, end det er beskrevet i bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder. For hærdet og lamineret glas gælder det, at dette ikke må give anledning til billedforvrængninger jf. gældende EN standarder.

Til fyldninger skal anvendes fugtstabile materialer, der sikrer blivende plan- og tæthed ved fyldningskonstruktionen. Med hensyn til overfladefinish henvises til de respektive materialeafsnit.

 

For fyldninger opbygget af træfiberplader gælder følgende:

Pladematerialet skal som minimum overholde alle krav til ”Symbol H” (anvendelse ved fugtige omgivelser) jf. EN 316 og EN 622-5 for MDF plader.

Ved forarbejdning af pladematerialet (frisning og profilering) skal alle vandrette spor have en udadgående hældning på min. 7º.

Ved alle kanter (også ikke synlige), der fremkommer i forbindelse med sporing/ frisning/profilering, og hvor dele af pladens oprindelige overflade skæres bort, skal hjørner være afrundet med min. radius 1,5 mm. Se eksempel på bilag 16.

Elementer med fyldninger af træfiberplade skal altid leveres med færdig overfladebehandling. Behandlingens udfald er også gældende for flader og kanter, der ikke er synlige efter fyldningens indbygning.

Fyldningers indbygning skal være udført, så fugtdeformationer i fyldningsmaterialet kan optages uden skadevirkning.

 

Note:

MDF/HDF plader er træfiberplader fremstillet ved tørproces.

For MDF plader skal densiteten være mindst 650 kg/m³ og for HDF plader mindst 800 kg/m³.

Ved forarbejdning (frisning og profilering) frilægges det indre plademateriale, hvis egenskaber afviger i negativ retning fra den uforarbejdede overflade.

For at sikre mod skader på pladebaserede fyldninger bør både plademateriale og overfladebehandling samt indbygningssystem være veldokumenteret.

Termoruder skal monteres jf. nedennævnte grundprincipper, bilag 19 eller EN 12488, samt øvrige konstruktionskrav i de Tekniske Bestemmelser for DVV.

Adskiller monteringsmetoden sig fra dette, skal der foretages en typegodkendelse hos certificeringsorganet. I forbindelse med en typegodkendelse skal der udarbejdes en beskrivelse af rudemontering bilagt snittegning, beskrivelse af anvendte materialer med oplysning om fabrikat og type, evt. kompatibilitets erklæring, opklodsning, dræn og ventilation, glaslister samt fastgørelse af disse.

Tegningen og beskrivelsen skal være underskrevet af vinduesproducenten, og skal ved godkendelse endvidere underskrives af rudeleverandøren samt Teknisk Udvalg for DVV.

I forbindelse med produkteftersyn (kontrolbesøg) vurderes fejl ved rudemonteringen i henhold til bilag 8, pkt. 5.9 eller typegodkendelsen.

False og glaslister skal være dimensioneret således, at termorudens afstandsprofil er dækket.

Ilimede eller klæbede ruder kan tillades, såfremt det sker efter standardiserede metoder. Det skal sikres, at påføringsmetoden ikke svækker rudens kantforsegling. For at sikre at kompatibiliteten er tilstrækkeligt dokumenteret skal der endvidere foreligge en skriftlig aftale om ansvarsforhold mellem rude- og limleverandør samt vinduesproducent. For at dokumentere kompabiliteten mellem materialer fx lim og kantforseglinger kan der suppleres med egne test efter testbeskrivelsen som angivet i bilag 27. 

 

Dræn og ventilation

Regn eller kondensvand skal hurtigt og effektivt kunne drænes/ventileres bort til udvendig side.

Hullerne skal have et samlet tværsnitsareal på mindst 200 mm² pr. løbende meter bundfals.

Huller skal udføres med en mindstestørrelse på ø8 mm og 5 x  15 mm. I tilfælde hvor dræn etableres ved hjælp af løftede bundglaslister skal spalten mellem glasliste og dennes underlag være min. 2 mm.

 

Glaslister
Glaslister eller anden fastholdelse skal dimensioneres og fastgøres således, at det sikrer en ensartet komprimering mod ruden på hele kontaktfladen og at bevægelser i elementet ikke nedsætter monteringsmaterialets fastholdelse af ruden.

Note:

I forbindelse med rudemontering skal lufttæthed til indvendig side sikres designmæssigt, især på systemer med montering ved hjælp af indvendige glaslister.”

 

Klodser og opklodsning

Se bilag 19 eller gældende udgave af EN 12488.

Monteringsbånd og fugematerialer

Fugematerialer skal kunne optage de bevægelser, som forårsages af vindbelastning, fugt og temperaturvariationer, uden at der opstår brud eller at tætningens ydeevne mod ruden forringes.

Anvendte fuge – og monteringsmaterialer skal være afprøvet og godkendt efter en anerkendt standard. For monteringsbånd kan dette være EN 12365-1 og for fugemasser kan det være EN 15651-2. Alternativt kan en MTK-anerkendelse godtages med leverandørens accept.

Fugemasser der anvendes til montering af ruder, top- eller underforsegling, som påvirker, nedbryder eller ændre egenskaber ved rudens kantforsegling, må ikke anvendes.

Fugematerialeleverandørens anvisning med hensyn til forbehandling, komprimering, laveste arbejdstemperatur, og øvrige arbejdsforhold skal altid følges.